Gå direkte til indhold

Feriepengeinfo

Indberetning af feriepenge

Som arbejdsgiver har I pligt til at indberette optjente feriepenge i eIndkomst hos Skattestyrelsen. Herefter bliver oplysningerne automatisk sendt til Feriepengeinfo.

I skal indberette feriepengeoplysninger for:

  • timelønnede - både fuldtids- og deltidsansatte, og løsarbejdere

  • fratrådte funktionærer, der har haft ferie med løn.

Dette gælder uanset, om det drejer sig om hoved- eller bibeskæftigelse.

Hvis I bruger Feriepengeinfo, og ikke en feriekasse, skal I indberette feriepenge før skat.

Det skal I indberette

I skal udfylde felterne med beløb og antal feriedage, enten for timelønnede eller fratrådte funktionærer. Derudover er der et felt, der hedder ”Feriepengeudbetaler”. Feltet skal udfyldes med SE-nr. på den virksomhed, der udbetaler feriepengene. Feriepengeudbetaleren kan være:

  • FerieKonto

  • en anden feriekasse

  • en administrativ feriepengeudbetaler eller

  • arbejdsgiver selv.

Det er kun arbejdsgivere omfattet af en kollektiv overenskomst med feriepengegaranti, der må vælge sit eget, en administrativ feriepengeudbetalers eller en feriekasses SE-nr. som feriepengeudbetaler. Ellers skal FerieKonto vælges som udbetaler. Hvis I ikke selv udbetaler feriepengene, skal I oplyse den feriekasse eller administrative feriepengeudbetaler, der skal udbetale feriepengene til lønmodtageren. I eIndkomst vælger I mellem de feriekasser og administrative feriepengeudbetalere, som Feriepengeinfo har registreret som feriepengeudbetalere.

Registrerede feriekasser og administrative feriepengeudbetalere (nyt vindue)

Vejledning til indberetning