COVID-19: Hjælpeordning til pasning af børn
Den 1. marts 2022 ophæves de midlertidige regler i barselsloven om dagpenge til forældre med fravær til pasning af smittet eller hjemsendt barn som følge af COVID-19. Der kan udbetales dagpenge efter de midlertidige regler for fravær til og med den 28. februar 2022.
Er en medarbejder fraværende uden løn for at passe sit barn pga. COVID-19, skal du indberette alle hele fraværsdage i NemRefusion på virk.dk.
Den 1. marts 2022 ophæves de midlertidige regler i barselsloven om dagpenge til forældre med fravær til pasning af smittet eller hjemsendt barn som følge af COVID-19.
Det betyder, at der alene vil kunne udbetales dagpenge efter de midlertidige regler for fravær til og med den 28. februar 2022. Har medarbejderen fx fravær fra den 24. februar 2022, kan hun/han være berettiget til dagpenge til og med den 28. februar 2022 og i maksimalt op til 10 dage, også selvom fraværsperioden går ud over den 28. februar 2022.
Medarbejderen kan fortsat søge om dagpenge, som er omfattet af de midlertidige regler efter den 1. marts 2022, hvis fraværet ligger før reglernes ophævelse.
Folketinget har vedtaget en ny midlertidig hjælpeordning til pasning af børn pga. COVID-19, der gælder i perioden fra den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022.
Hjælpeordningen giver forældre, der holder fri uden løn, mulighed for få dagpenge i op til 10 dage tilsammen, så de kan passe børn under 14 år, der enten er hjemsendt pga. COVID-19 eller selv er smittet.
Som arbejdsgiver skal du indberette fraværet, så medarbejdere, der står i den situation, kan søge om dagpenge.
Medarbejdere kan ikke få dagpenge, hvis barnet er sendt hjem på linje med mange andre børn pga. en politisk udmelding.
Hjælpeordningen giver ikke ret til refusion, hvis du som arbejdsgiver udbetaler løn, mens medarbejderen holder fri.
Kort fortalt skal du
indberette fraværet på virk.dk hurtigst muligt
udfylde en erklæring om, at medarbejderen ikke kan få løn under fravær. Du får erklæringen af medarbejderen
I nogle tilfælde skal du også udfylde en særlig erklæring om medarbejderens mulighed for at få løn under fravær. Det sker, når barnets anden forælder søger om dagpenge for at passe barnet. Læs mere nedenfor.
Er en medarbejder fraværende uden løn for at passe sit barn pga. COVID-19, skal du indberette alle hele fraværsdage i NemRefusion på virk.dk. Du skal indberette fra den første hele fraværsdag uden løn.
Sådan gør du:
Klik på 'Start selvbetjening'
Klik på ’Ny indberetning’
Klik på ’Pasning af alvorligt sygt barn’
Udfyld oplysningerne – det er vigtigt, at du skriver ’COVID-19’ som den sigende reference for fraværet. Det gør du ved at svare ’Ja’ til, om medarbejderen har mere end ét ansættelsesforhold i virksomheden, også selvom medarbejderen ikke har flere.
Underskriv og send.
Du skal vælge fraværsårsagen ’Pasning af alvorligt sygt barn’ selvom det handler om, at barnet er hjemsendt pga. eller smittet med COVID-19.
Passer medarbejderen flere børn på forskellige dage, skal du lave en særskilt indberetning pr. barn. Du kan enten lave flere ens indberetninger med samme periode, der strækker sig over de forskellige dage, eller lave indberetninger med dagene for hvert enkelt barn.
Medarbejderen skal sende dokumentation sammen med sin ansøgning om dagpenge. Derfor skal du udfylde en erklæring om, at medarbejderen kan få løn under fravær. Du får erklæringen fra medarbejderen.
Det er vigtigt, at du udfylder erklæringen hurtigst muligt, så din medarbejder kan sende den til Udbetaling Danmark, som skal behandle ansøgningen.
Hvis det er barnets anden forælder, der søger dagpenge
Er det den anden forælder til din medarbejders barn, der søger om dagpenge, skal du i nogle tilfælde udfylde en særlig erklæring. Den drejer sig om din medarbejders mulighed for at få løn under fravær. I dette tilfælde skal du ikke indberette fravær.
Her er det også din medarbejder, der giver dig den erklæring, du skal udfylde.
Udfyld den hurtigst muligt, så medarbejderen kan sende den til Udbetaling Danmark, som skal behandle ansøgningen.
Medarbejderen kan ikke søge om dagpenge, før du har indberettet fraværet. Du skal derfor indberette det hurtigst muligt, også selvom du ikke udbetaler løn under fraværet.
Medarbejderen skal søge om dagpenge senest 8 uger efter den første fraværsdag.
Indberet fravær i NemRefusion nu