Ansøgningsfristen er udløbet
Det er ikke længere muligt at søge kompensation for perioden fra den 1. september 2020 til den 28. februar 2021.
Det er ikke længere muligt at søge kompensation for perioden fra den 1. september 2020 til den 28. februar 2021.
Her kan du finde hjælp til at udfylde din ansøgning om kompensation for tabt omsætning, hvis din virksomhed var berørt af den regionale nedlukning fra den 6. november 2020 til den 26. november 2020 af kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommune.
Regional nedlukning af kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommune kan søges, hvis:
Virksomheden er beliggende i en af de syv kommuner
Virksomhedens ejer er bosiddende i en af de syv kommuner
En væsentlig del af virksomhedens salg og leverancer går til erhvervskunder i en eller flere af de syv kommuner
Virksomheden mistede centrale leverancer fra leverandører i en eller flere af de syv kommuner.
Når du søger om kompensation som selvstændig med CVR-nummer, skal du logge ind med din NemID medarbejdersignatur. Du skal selv ansøge om kompensation, din revisor eller andre kan ikke ansøge for dig.
Når du er logget ind, ser du automatisk oplysninger om din virksomhed. Tjek at oplysningerne er korrekte.
Din virksomhed skal leve op til en række betingelser for at modtage kompensation:
Virksomheden har en gennemsnitlig omsætning på mindst 10.000 kr. per måned i kalenderåret 2019 eller anden relevant periode.
Virksomheden forventer et omsætningstab på mindst 30 % i kompensationsperioden.
Omsætningstabet skyldes én eller flere covid-19-relaterede restriktioner som virksomheden er ramt af.
Der ansøges kun kompensation for de af virksomhedens ejere, der ejer over 25% og er beskæftiget i virksomheden i væsentlig grad.
Virksomheden har ikke over 25 fuldtidsansatte målt i årsværk.
Du skal først acceptere betingelserne, før du kan klikke ’Næste’.
Vælg alle de reelle ejere, som du/I ønsker at søge kompensation for. Alle ejere, der ejer minimum 25 % af virksomheden, kan søge om kompensation. Vær opmærksom på, at du/I skal indsende én samlet ansøgning for alle virksomhedens reelle ejere.
Du/I kan blive bedt om at vedhæfte dokumentation for, at en eller flere af ejerne er beskæftiget i virksomheden i væsentlig grad. Dokumentationen kan være i form af lønsedler, kalenderudtræk, kontrakter el.lign.
Hvis en eller flere af virksomhedens ejere har en medarbejdende ægtefælle (skatteteknisk begreb), skal denne angives her.
Du skal oplyse om din virksomheds momsforhold. Som udgangspunkt er de fleste virksomheder momspligtige. Din virksomhed kan både have momspligtige og ikke-momspligtige ydelser. Læs mere om momsfri ydelser hos Skat
Vælg restriktionen: Regional nedlukning i Nordjylland. Når du vælger denne restriktion, kan du ikke kombinere den med andre restriktioner. Hvis du ønsker at søge, fordi du er berørt af en eller flere andre restriktioner, skal du indsende endnu en ansøgning. Du skal angive, hvordan virksomheden er ramt af restriktionen. Du kan vælge mellem følgende:
Virksomheden har arbejdssted i Nordjylland
En eller flere ejere har adresse i Nordjylland, men arbejdssted uden for Nordjylland
Virksomheden er indirekte ramt af nedlukning i Nordjylland.
Vælger du Virksomheden har arbejdssted i Nordjylland skal du vedhæfte dokumentation for, at virksomheden har adresse i Nordjylland. Vælger du En eller flere ejere har adresse i Nordjylland, men arbejdssted uden for Nordjylland, skal du vedhæfte dokumentation for, at en eller flere ejere har adresse i Nordjylland. Vælger du Virksomheden er indirekte ramt af nedlukning i Nordjylland, skal du vedhæfte to fakturaer eller aftaler, hvor adressen fremgår på den eller de virksomheder, der er leverancer til. Hvis din virksomhed har været indirekte ramt af nedlukningen i Nordjylland, skal du dokumentere, at din virksomhed normalt leverer varer/serviceydelser eller modtager leverancer til eller fra virksomheder i Nordjylland.
Her skal du indtaste og vedhæfte dokumentation for din virksomheds omsætning i hele 2019. Du skal kunne dokumentere en gennemsnitlig månedlig omsætning på mindst 10.000 kr. Dokumentationen skal vedhæftes i pdf-format. Særlige omstændigheder Hvis din virksomhed ikke har eksisteret hele 2019 eller perioden ikke er retvisende for din virksomheds omsætning grundet særlige omstændigheder, har du mulighed for at krydse af i boksen ”Der er særlige omstændigheder, der gør, at ovenstående periode ikke er retvisende for virksomhedens årsomsætning” og dermed at ændre perioden. Den selvvalgte periode skal være på mindst 30 dage. Vælger du en anden periode, skal du vedhæfte begrundelse og dokumentation for de særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan fx være, hvis du som selvstændig har oplevet alvorlig sygdom eller været på barsel.
For at kunne beregne den forventede kompensation, skal du indtaste og vedhæfte dokumentation for din virksomheds omsætning i en periode, der viser den normale omsætning. Denne periode kaldes referenceperioden. Perioden vil som udgangspunkt være fra den 1. november 2019 til den 30. november 2019.
For virksomheder, der har været indirekte ramt af nedlukningen i Nordjylland Hvis du har angivet, at din virksomhed har været indirekte ramt af nedlukning i Nordjylland, skal du angive og vedhæfte dokumentation for hvor stor en del af omsætningen, der relaterer sig til aktiviteter i Nordjylland.
Dernæst skal du vedhæfte to fakturaer, der dokumenterer dit leverandørforhold til virksomheder, der har adresse i Nordjylland. Fakturaerne skal tilsammen udgøre mindst 30 % af virksomhedens samlede omsætning i referenceperioden.
Hvis de to fakturaer tilsammen ikke udgør 30 % af virksomhedens omsætning i referenceperioden, skal du vedhæfte en oversigt over dine leverancer til eller fra virksomheder i Nordjylland. Da du kun har mulighed for at vedhæfte én pdf-fil, skal du sammenflette alle de filer, du ønsker at vedhæfte.
Hent leveranceliste (XLSX)
For nystartede virksomheder Hvis din virksomhed er startet efter den 1. november 2019, kan din referenceperiode være ændret. Læs mere under afsnittet 'Referenceperioder for nye virksomheder' længere nede på denne side.
Særlige omstændigheder Hvis din virksomhed ikke har eksisteret hele 2019, eller perioden ikke er retvisende for din virksomheds omsætning grundet særlige omstændigheder, har du mulighed for at krydse af i boksen ”Der er særlige omstændigheder, der gør, at ovenstående periode ikke er retvisende for virksomhedens årsomsætning” og dermed at ændre perioden. Den selvvalgte periode skal være på mindst 30 dage. Vælger du en anden periode, skal du vedhæfte begrundelse og dokumentation for de særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan fx være, hvis du som selvstændig har oplevet alvorlig sygdom eller været på barsel.
Her skal du angive, hvad du forventer at have haft i omsætning i kompensationsperioden fra den 6. november 2020 til den 26. november 2020. Hvis du endnu ikke kender virksomhedens omsætning i perioden, kan du her give et skøn over, hvad virksomheden forventer at omsætte for i kompensationsperioden. Hvis du tidligere har angivet, at din virksomhed har forbud mod at holde åbent og ikke har omsætning i kompensationsperioden, ser du ikke denne side.
Du skal på et senere tidspunkt indsende dokumentation for den faktiske omsætning for perioden. Du vil modtage en besked i virksomhedens digitale postkasse, når Erhvervsstyrelsen har brug for denne dokumentation.
Du kan nu se det forventede omsætningstab, kompensationsgrundlaget, den forventede kompensation fordelt på virksomhedens ejere samt virksomhedens samlede, forventede kompensation.
Det vil også fremgå:
hvis virksomhedens omsætningstab overstiger den maksimale kompensation for perioden
hvis virksomheden tidligere har modtaget kompensation for denne periode, som bliver modregnet kompensationen
hvis en ejer har angivet en medarbejdende ægtefælle. Dennes kompensation vil også fremgå her.
Her er det vigtigt at angive korrekte oplysninger på kontaktpersonen for virksomheden, så Erhvervsstyrelsen vil have mulighed for at kontakte jer.
Her skal du på tro og love bekræfte, at alle oplysninger er retvisende, for at du kan klikke 'Næste'.
Her får du et overblik over de tal, du har indtastet i din ansøgning samt kompensationen, du anmoder om at få udbetalt. Det er vigtigt, at du trykker 'Send'. Sådan sikrer du, at din ansøgning bliver sendt af sted. Du modtager en kvittering i din virksomheds digitale postkasse senest 24 timer efter, du har sendt din ansøgning.
I ansøgningen vil du blive bedt om at dokumentere din virksomheds omsætning. Du kan dokumentere din omsætning med følgende:
Årsomsætning:
Udtræk fra regnskab
Momsafregning
Virksomhedens årsopgørelse
Omsætning i referenceperioden:
Udtræk fra regnskab
Momsafregning
Fakturaer.
Du skal altid vedhæfte dokumentation i pdf-format. Da du kun har mulighed for at vedhæfte én pdf-fil, skal du sammenflette alle de filer, du ønsker at vedhæfte. Vær opmærksom på, at du skal angive og vedhæfte dokumentation for din virksomheds omsætning eksklusiv moms.
Denne ordning er for virksomheder, som i perioden den 6. november 2020 til den 26. november 2020 har været berørt af Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af coronavirus/covid-19 med senere ændringsbekendtgørelser.
Find bekendtgørelser fra Sundheds- og Ældreministeriet på Retsinformation.dk
Eksempler på dokumentation for, at din virksomhed har haft forbud mod at holde åbent:
screenshot af hjemmeside med åbningstider
årsrapport hvor virksomhedens formål er beskrevet
redegørelse for formålet med virksomheden, herunder hvilken type virksomhed der drives.
For at kunne beregne den forventede kompensation, skal du indtaste og vedhæfte dokumentation for din virksomheds omsætning i en periode, der viser den normale omsætning. Denne periode kaldes referenceperioden.
Har du stiftet din virksomhed efter den 1. november 2019, kan du her finde den referenceperiode, du skal vedhæfte dokumentation for virksomhedens omsætning for.
Har du stiftet din virksomhed efter den 1. november 2019, så er din referenceperiode fra din virksomheds stiftelsesdato til den 9. marts 2020. Det vil sige, hvis du fx har stiftet din virksomhed den 1. december 2019 og du søger kompensation for den regionale nedlukning i Nordjylland fra den 6. november 2020 til den 26. november 2020, så er din referenceperiode fra din virksomheds stiftelsesdato den 1. december 2019 til den 9. marts 2020.
Har du ikke haft en hel måneds omsætning inden den 9. marts 2020, så skal du følge referenceperioderne for virksomheder stiftet efter den 9. marts 2020. Se næste afsnit 'Virksomheder stiftet efter den 9. marts 2020 og senest den 1. november 2020'.
Særlige omstændigheder Hvis din virksomhed ikke har haft omsætning i referenceperioden, eller hvis perioden ikke er retvisende for din virksomheds omsætning grundet særlige omstændigheder, har du mulighed for at krydse af i boksen ”Der er særlige omstændigheder, der gør, at ovenstående periode ikke er retvisende for virksomhedens normale omsætning” og dermed at ændre perioden. Den selvvalgte periode skal være tre sammenhængende måneder.
Vælger du en anden periode, skal du vedhæfte begrundelse og dokumentation for de særlige omstændigheder.
Har du stiftet din virksomhed efter den 9. marts 2020 og senest den 1. august 2020, så er din referenceperiode fra den 1. august 2020 til den 31. oktober 2020.
Har du stiftet din virksomhed efter den 1. august 2020 og senest den 1. oktober 2020, så er din referenceperiode fra din virksomheds stiftelsesdato til den 31. oktober 2020.
Har du stiftet din virksomhed efter den 1. oktober 2020, men senest den 6. oktober 2020, så er din referenceperiode fra din virksomheds stiftelsesdato til den 6. november 2020.
Særlige omstændigheder Hvis din virksomhed ikke har haft omsætning i referenceperioden, eller hvis perioden ikke er retvisende for din virksomheds omsætning grundet særlige omstændigheder, har du mulighed for at krydse af i boksen ”Der er særlige omstændigheder, der gør, at ovenstående periode ikke er retvisende for virksomhedens normale omsætning” og dermed at ændre perioden. Den selvvalgte periode skal være tre sammenhængende måneder. Virksomheder der har eksisteret under tre måneder, har ikke mulighed for at ændre referenceperioden.
Vælger du en anden periode, skal du vedhæfte begrundelse og dokumentation for de særlige omstændigheder.
Du kan søge om kompensation for op til 90 % af din virksomheds omsætningstab. Hvis din virksomhed har forbud mod at holde åbent og samtidig ikke har omsætning i kompensationsperioden, kan du søge om kompensation for op til 100 % af din virksomheds omsætningstab i den periode, din virksomhed har haft forbud mod at holde åbent.
Dog kan du maksimalt få udbetalt 23.000 kr. pr. måned for hver ejer med en ejerandel på mindst 25 %.
Hvis du eller din virksomhed har modtaget kompensation, skal du indberette en række oplysninger og dokumentation om de faktiske forhold i kompensationsperioden, så Erhvervsstyrelsen kan gennemføre en slutafregning.
Erhvervsstyrelsen sender information til din digitale postkasse om, hvornår det bliver muligt at indberette, hvilke oplysninger og dokumentation du skal indberette, og hvilken frist der gælder for dig.
Når Erhvervsstyrelsen har gennemgået din dokumentation, vil du modtage en slutafregning.
Der åbnes for indberetning til slutafregning i slutningen af maj 2022, og fristen for at indberette er den 30. september 2022.
Gør kontakten lettere
For hurtigere svar og sagsbehandling, når du skriver med Erhvervsstyrelsen, bedes du angive din virksomheds CVR-nummer i emnefeltet.
Det hjælper også, hvis du har dette klar, når du ringer.