Samlet Betaling opkræver nu også ATP-bidrag
I juni måned udsendte Samlet Betaling den første fælles opkrævning af ATP-bidrag og 8 øvrige lovpligtige arbejdsgiverbidrag for 1. kvartal 2024.
Fra og med 1. kvartal 2024 har Samlet Betaling overtaget opkrævningen af ATP-bidrag. Det har medført en række ændringer for arbejdsgivere, som I kan læse om herunder. I kan også se alle frister for indberetning og betaling længere nede på siden.
Overblik over ændringer
Betalingen af jeres ATP-bidrag skal I nu foretage sammen med betalingen af en række andre lovpligtige bidrag, der opkræves samlet fire gange om året. I opkrævningen kan I se, hvor meget I skal betale for hver en type af bidrag. Bemærk, at hvis I plejer at betale jeres ATP-bidrag via et Lønservicebureau kan I fortsætte med at betale ATP-bidraget separat via jeres lønservicebureau.
Betalingsfristerne for jeres ATP-bidrag følger nu betalingsfristerne for Samlet Betaling. Det betyder, at betalingsfristen for ATP-bidrag og de øvrige bidrag til Samlet Betaling for 1. kvartal 2024 var den 1. juli 2024. Betalingsfristen for 2. kvartal er den 1. oktober. I kan se alle betalingsfrister i tabellen længere nede på siden.
Beregningen af jeres ATP-bidrag og øvrige bidrag til Samlet Betaling foretages på baggrund af jeres indberettede ATP-bidrag for de lønperioder, der er afsluttet i det forudgående kvartal. Tidligere blev ATP-bidrag beregnet og opkrævet ud fra den basismåned, hvor I indberettede lønperioderne.
Disse ændringer betyder, at opkrævningen af ATP-bidrag nu følger samme beregningsprincip som opkrævningen af de øvrige bidrag til Samlet Betaling.
Sådan betaler I jeres ATP-bidrag
Hvis I plejer at betale jeres ATP-bidrag via et lønservicebureau eller lønsystem kan I fortsætte med dette. Lønservicebureauerne er orienteret herom.
Hvis I plejer at betale jeres ATP-bidrag via en betalingsserviceaftale eller en tilsendt opkrævning, vil betalingen af jeres ATP-bidrag følge den måde, I betaler til Samlet Betaling:
Plejer I at betale til Samlet Betaling via lønservicebureauet Visma DataLøn, så vil de nu også administrere betalingen af jeres ATP-bidrag. Visma DataLøn er orienteret herom.
Plejer I at betale til Samlet Betaling via en automatisk betalingsserviceaftale, så vil jeres ATP-bidrag nu også blive betalt via denne aftale.
Plejer I at betale til Samlet Betaling via en tilsendt opkrævning i Digital Post, så modtager I en samlet opkrævning af jeres ATP-bidrag og de øvrige bidrag til Samlet Betaling i Digital Post. I kan betale den fælles opkrævning via jeres netbank. I har også mulighed for at indgå en aftale med et lønservicebureau eller oprette en automatisk betalingsserviceaftale. Tilmelding til en automatisk betalingsserviceaftale kan tidligst ske for den næste opkrævning her.
Frister for indberetning og betaling
Da ATP-bidraget nu bliver opkrævet af Samlet Betaling, er det betalingsfristerne for Samlet Betaling, som gælder, når I skal betale jeres ATP-bidrag og øvrige bidrag til Samlet Betaling.
I tabellen herunder kan I se fristerne for indberetning af ATP-bidrag i eIndkomst og betalingsfristerne for ATP-bidraget og de øvrige bidrag til Samlet Betaling.
Lønperiodens slutdato | Frist for indberetning | Frist for betaling | Kvartal der opkræves for |
---|---|---|---|
1. kvartal (1. januar - 31. marts) | 31. maj | 1. juli | 1. kvartal |
2. kvartal (1. april - 30. juni) | 31. august | 1. oktober | 2. kvartal |
3. kvartal (1. juli - 30. september) | 30. november | 1. januar | 3. kvartal |
4. kvartal (1. oktober - 31. december) | 28. februar | 1. april | 4. kvartal |
Eksempel
Om Samlet Betaling
Arbejdsgivere i Danmark skal betale bidrag til en række lovpligtige ordninger, som støtter det danske arbejdsmarked og sikrer medarbejderes vilkår. Samlet Betaling er en fælles opkrævningsenhed, der gør det muligt for arbejdsgivere at betale flere lovpligtige bidrag på én gang.
Ved at tilføje ATP-bidraget til opkrævningen via Samlet Betaling, vil arbejdsgivere fremover kun modtage 4 årlige opkrævninger. Tidligere har I modtaget 8 årlige opkrævninger, hvoraf 4 var fra ATP Livslang Pension og 4 var fra Samlet Betaling. Den fælles opkrævning af de nu i alt 9 forskellige bidrag er lavet for at lette administrationen for arbejdsgivere.
Det spørger andre om
Her kan du finde svar på en række spørgsmål om den ændrede opkrævning af ATP-bidrag.