Fiskeri
Udbetaling Danmark administrerer en række fiskerirelaterede låneordninger for Miljø- og Fødevareministeriet. Adgangen til låneordningerne er ophørt, og staten bevilger ikke længere nye lån. Allerede bevilgede lån fortsætter uændrede.
Fiskerilån
Læs om gældsovertagelse samt overførsel og indfrielse af fiskerilån.
Statens fiskerilån er inkonverterbare.
Fiskerilån indfries kontant ved betaling af:
obligationsrestgæld x obligationens kursværdi
renter til indfrielse
administrationsbidrag til indfrielsen.
Sådan indfrier du et fiskerilån
Send Digital Post til Udbetaling Danmark, hvis du ønsker at indfri et fiskerilån.
Gebyr
Udbetaling Danmark kan godkende gældsovertagelse i forbindelse med ejerskifte for lån, der har sikkerhed indenfor lånegrænsen, der blev sat ved bevillingen af lånet.
Udbetaling Danmark foretager kontantomregning af overtaget restgæld.
Krav for overtagelse af gæld ved ejerskifte
Som udgangspunkt skal et fiskerilån indfries ved ejerskifte, men Udbetaling Danmark kan give tilladelse til, at gælden overdrages til en person eller et selskab, når en række betingelser er opfyldt.
Der er disse betingelser for at overtage gæld ved ejerskifte:
Gæld skal overtages af erhvervsfisker eller selskab, der driver erhvervsfiskeri.
Hvis et selskab overtager gælden, skal selskabsejer kautionere for lånet.
Fartøj skal være forsikret.
Lån skal have pant i fiskefartøj med tilhørende rettigheder.
Lån skal have sikkerhed inden for bestemte lånegrænser.
Budget skal vise økonomisk overlevelsesevne.
Ansøg om gældsovertagelse
Udfyld ansøgningsskema for gældsovertagelse og overførsel af lån til fiskeriformål og vedlæg:
dokumentation for fartøjets fiskerettigheder. Dokumentationen skal være den seneste aktuelle oversigt fra Fiskeristyrelsen over fartøjets kvoter.
Ved fiskeri på lejede kvoter skal der også vedlægges:
oversigt for lejede kvoter
kopi af kontrakt/aftale.
Hent og send ansøgningsskema
Ansøgningsskema for gældsovertagelse og overførsel af lån til fiskeriformål (PDF)Send ansøgningsskema og bilag med Digital Post til Udbetaling Danmark
Gebyr
Udbetaling Danmark tager stilling til, om køber kan indtræde som låntager for gælden, dvs. som meddebitor, når du sælger en andel af et fartøj med fiskerirettigheder.
Udbetaling Danmark behandler ansøgningen efter reglerne for gældsovertagelse.
Ansøg om gældsovertagelse
Udfyld ansøgningsskema for gældsovertagelse og overførsel af lån til fiskeriformål og vedlæg:
dokumentation for fartøjets fiskerettigheder. Dokumentationen skal være den seneste aktuelle oversigt fra Fiskeristyrelsen over fartøjets kvoter.
Ved fiskeri på lejede kvoter skal der også vedlægges:
oversigt for lejede kvoter
kopi af kontrakt/aftale.
Hent og send ansøgningsskema
Ansøgningsskema for gældsovertagelse og overførsel af lån til fiskeriformål (PDF)Send ansøgningsskema og bilag med Digital Post til Udbetaling Danmark
Gebyr
Når en fisker sælger et personligt ejet fartøj til et selskab, som fiskeren har stiftet og er eneejer af, er der tale om ejerskifte. Det betyder, at der skal registreres gældsovertagelse.
Selskabet er nu låntager hos Udbetaling Danmark og fiskeren skal personligt kautionere for lånet.
Ansøg om gældsovertagelse
Udfyld ansøgningsskema for gældsovertagelse og overførsel af lån til fiskeriformål og vedlæg:
dokumentation for fartøjets fiskerettigheder. Dokumentationen skal være den seneste aktuelle oversigt fra Fiskeristyrelsen over fartøjets kvoter.
Ved fiskeri på lejede kvoter skal der også vedlægges:
oversigt for lejede kvoter
kopi af kontrakt/aftale.
Hent og send ansøgningsskema
Ansøgningsskema for gældsovertagelse og overførsel af lån til fiskeriformål (PDF)Send ansøgningsskema og bilag med Digital Post til Udbetaling Danmark
Gebyr
Når en fisker køber en andel af et fartøj, hvor den hidtidige ejer fortsætter som låntager, opfatter Udbetaling Danmark det ikke som gældsovertagelse.
Køber skal blot orientere Udbetaling Danmark om, at køber indtræder som supplerende debitor for bankens lån.
Hvis den hidtidige ejer af fartøjet senere sælger sin andel, betragter Udbetaling Danmark salget af andelen som gældsovertagelse.
Gebyr
Udbetaling Danmark tager stilling til, om køber kan overtage gælden for et akvakulturformål.
Udbetaling Danmark behandler ansøgningen efter reglerne for gældsovertagelse.
Kontakt Udbetaling Danmark om overtagelse af gæld for akvakulturformål.
Ansøgning om overtagelse af lån til akvakulturformål (PDF)Du kan overføre et eksisterende lån fra ét fartøj til et andet fartøj. Det gælder for:
fiskerilån
etableringslån til yngre fiskere
afdragslån.
Krav for overførsel af lån fra ét fartøj til et andet
Kravene for at overføre lån fra ét fartøj til et andet er, at:
lånet skal have pantesikkerhed i det nye fartøj, inklusiv fangstrettigheder, indenfor lånegrænsen for det seneste bevilgede lån
betingelser for at få bevilget overførsel af lån følger reglerne for gældsovertagelse.
Overfør lån fra ét fartøj til et andet
Udfyld ansøgningsskema for gældsovertagelse og overførsel af lån til fiskeriformål og vedlæg:
dokumentation for fartøjets fiskerettigheder. Dokumentationen skal være den seneste aktuelle oversigt fra Fiskeristyrelsen over fartøjets kvoter.
Ved fiskeri på lejede kvoter skal der også vedlægges:
oversigt for lejede kvoter
kopi af kontrakt/aftale.
Hent og send ansøgningsskema
Ansøgningsskema for gældsovertagelse og overførsel af lån til fiskeriformål (PDF)Send ansøgningsskema og bilag med Digital Post til Udbetaling Danmark
Gebyr
Særlig ordning på grund af Covid-19
På grund af Covid-19 fik fiskere med lån i den tidligere Fiskeribank mulighed for at få henstand med terminsydelserne for april og oktober 2020.
Ansøgningsfristen var 10. maj 2020.
Aftalen går ud på, at:
rentedelen (inkl. administrationsbidrag) skal betales senest 28. februar 2021
afdragsdelen af terminsydelserne får henstand indtil 6 måneder efter forfald af sidste ordinære terminsydelse på lånet.
De sidste ordinære lån udløber i april termin 2028.
Normale omstændigheder
Udbetaling Danmark bevilger normalt ikke henstand med forfaldne terminsydelser.
Der kan dog forekomme så usædvanlige og betydelige hændelser (fx havari), at der kan bevilges henstand.
Udbetaling Danmark kan forlange dokumentation for, at hændelsen har medført en væsentlig nedgang i den indtjening, der er nødvendig for at betale terminsydelser.
Kontakt Udbetaling Danmark om henstand med betaling på terminsydelser på fiskerilån.
Send brev eller Digital Post til Udbetaling Danmark
Kursværdi, renter og gebyrer
Se kursværdi til driftsregnskab samt rentesats på fiskerikontantlån.
Udbetaling Danmark beregner obligationskursen ved indfrielse.
Rentesats på fiskeriafdragslån: 0,0 % p.a.
Rentejustering trådte i kraft 01.11.2019 og gælder til 01.11.2020.
Se Udbetaling Danmarks gebyrer og bidrag for fiskerilån.
Se Udbetaling Danmarks gebyrer for:
Service | Gebyr |
---|---|
Overførsel af lån | 0,5 % af lånets rest-/obligationsgæld, mindst 500 kr. og højst 30.000 kr. |
Indfrielse af lån, udsendelse af indfrielsesopgørelse | 100 kr. |
Indfrielse af lån, ekspedition af indfrielse | 1.050 kr. |
Henstand med betaling af termin | 300 kr. |
Gældsovertagelse | 0,5 % af lånets rest-/obligationsgæld, mindst 500 kr. og højst 30.000 kr. |
Gældsovertagelse v/ salg af personlig ejet fartøj/anlæg til selskab, der ejes af fartøjets/anlæggets hidtidige ejer | 500 kr. |
Solidarisk hæftelse, når køber af andel af fartøj/anlæg indtræder som solidarisk hæftende debitor, uden at den nuværende debitor udtræder af den solidariske hæftelse | 500 kr. |
Indlåsning, når obligationsgæld er under 200.000 kr. | 500 kr. |
Indlåsning, når obligationsgæld er over 200.000 kr. | 1.050 kr. |
Indlåsning, der ikke gennemføres | 500 kr. |
Kvotesalg | 1.000 kr. |
Lovgivning
Bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations finansforvaltningsopgaver
Se risiko- og administrationsbidrag for statens fiskerilån.
Udbetaling Danmark beregner bidrag i forhold til værdien af restgæld i fartøj eller anlæg (belåningsprocent).
Restgæld | Årligt bidrag |
---|---|
Op til 40 % | 0,9 % af samlet restgæld |
40-60 % | 0,9-1,3 % af samlet restgæld* |
Over 60 % | 1,3 % af samlet restgæld |
*) Bidrag stiger proportionalt med belåningsprocent.
Generelt for bidrag
Bidrag fastsættes, når lånet bevilges.
Bidrag kan til enhver tid ændres af staten.
Lovgivning
Bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations finansforvaltningsopgaver
Kvotesalg og kvoteværdier
Læs retningslinjer for kvotesalg.
Tilladelse til kvotesalg
Udbetaling Danmark skal give tilladelse til salg af fiskerikvoter for at sikre, at der er sikkerhed inden for den lånegrænse, der var gældende ved seneste bevilling.
Udbetaling Danmark kan indhente en vurdering af pantet, hvis oplysningerne fra regnskabsår og budget giver usikkerhed om pantets værdi. Vurdering af pant betales af kvotesælger.
Ansøg om kvotesalg
Kvotesælger skal sende ansøgningsskema for tilladelse til salg af kvote og rettigheder og vedlægge:
oplysninger fra seneste regnskabsår
budget for det kommende år.
Hent ansøgningsskema
Ansøgningsskema for tilladelse til salg af kvote og rettigheder (PDF)Send skema og bilag med Digital Post til Udbetaling Danmark.
Dokumentation for kvotesalg
Udbetaling Danmark skal have dokumentation fra Fiskeristyrelsen om fartøjets kvoter, når kvotesalg er gennemført. Kvotesælger er ansvarlig for at sende dokumentation.
Gebyr
Gebyr for kvotesalg: 1.000 kr.
Se kvoteværdier for fartøjskapacitet samt forskellige fartøjer.
Et fiskerifartøj har ret til at fange en vis mængde fisk fordelt på arter og farvandsområder (kvoter).
Værdien af disse rettigheder (i kg) er kvoteværdien.
Fiskerilån har pant i kvoter og andre fiskerirettigheder.
Fiskerilån blev bevilget på grundlag af kvoteværdier, herunder:
Fiskefartøjets kapacitet opgjort i:
bruttotons (BT)
kilowatt (kW)
Fiskefartøjets kvoteandele (FKA)
Individuelle overdragelige kvoter (IOK).
Fartøjskapacitet | Værdi |
---|---|
Konsum Nordsøen m.v. | 2.000 kr./BT |
Konsum Indre farvande | 1.000 kr./BT |
Industri | - - - |
Motorkraft | 400 kr./kW |
BT er fartøjets kapacitet opgjort i bruttotons. KW er fartøjets kapacitet opgjort i kilowatt.
FKA fiskearter | FKA kvoteværdi |
---|---|
Torsk Nordsøen | 130 kr./kg |
Torsk Skagerrak/Kattegat | 150 kr./kg |
Torsk Østersøen | 30 kr./kg |
Rødspætter | 17 kr./kg |
Sej | 30 kr./kg |
Havtaske | 100 kr./kg |
Tunge | 140 kr./kg |
Hummer | 30 kr./kg |
Rejer | 9 kr./kg |
Kulmule | 24 kr./kg |
Kuller | 18 kr./kg |
Pighvar | 60 kr./kg |
FKA er en forkortelse for fartøjskvoteandele.
En fartøjskvoteandel giver ejeren af et indregistreret fiskefartøj (hvortil FKA-andelen er tilknyttet) ret til en del af den danske kvote for fiskeri. FKA-kvoten udløser hvert år en årsmængde i kilo, som ejeren kan fiske i årets løb.
IOK fiskearter | IOK kvoteværdi |
---|---|
Sild | 12 kr./kg |
Makrel | 50 kr./kg |
Brisling, Nordsø m.v. | 1 kr./kg |
Brisling, Østersø | 2 kr./kg |
Hestemakrel | 10 kr./kg |
Blåhvilling | 5 kr./kg |
Sperling | 1 kr./kg |
Tobis | 400.000 kr. pr. promille |
IOK er en forkortelse for individuel overdragelig kvoteandel.
Individuelle overdragelige kvoteandele giver ejeren af et indregistreret fiskefartøj (hvortil IOK-andelen er tilknyttet) ret til en del af den danske kvote for fiskeri. IOK-kvoten udløser hvert år en årsmængde i kilo eller tons, som ejeren kan fiske i årets løb.
Individuelle overdragelige kvoteandele betyder, at ejeren kan overdrage fiskeri-årsmængde samt kvoteandele til andre ejere af et dansk indregistreret fiskefartøj.
Oversigt over fiskerilån
Læs om forskellige låneordninger for fiskeri.
Hovedparten af låneordningerne er nedlagt, og der gives ikke længere nye statslån eller statsgaranterede lån. Eksisterende lån fortsætter uændrede og afvikles som aftalt ved bevillingen af lånet.
Fiskeribanken blev nedlagt ultimo 2008 og der gives ikke længere nye lån.
Fiskerilånene er overtaget af staten og administreres nu af Udbetaling Danmark.
Eksisterende fiskerilån fortsætter uændret og afvikles som aftalt ved bevillingen af lånet.
Det er dog fortsat muligt at:
overtage gæld ved ejerskifte
overføre lån fra et fartøj til et andet
sælge kvoter.
Eksisterende statslån til fiskefartøjer fortsætter uændrede og afvikles som aftalt ved bevillingen af lånet.
Lånenes løbetid er normalt:
20 år for fartøj, der er op 10 år
15 år for fartøj, der er ældre end 10 år.
Statslån til fiskefartøjer blev bevilget på grundlag af værdien af:
fiskefartøj uden redskaber
fangstrettigheder, herunder:
fartøjets kvoteandele (FKA)
individuelle overdragelige kvoter (IOK)
fartøjets kapacitet opgjort i bruttotons (BT) og kilowatt (kW).
Statslån til at betale afdrag på lån til industrifartøjer ophørte i 2005 og der gives ikke længere nye lån.
Før låneordningen blev nedlagt, kunne der ansøges om lån til at dække afdragsdelen af to terminsydelser på eksisterende lån.
Etableringslån, også kaldet YF-lån, til yngre fiskere ophørte ultimo 2005 og der gives ikke længere nye statslån.
Eksisterende YF-lån fortsætter uændret og afvikles som aftalt ved bevillingen af lånet.
Der er disse regler for restlån på YF-lån:
restlån kan ikke gældsovertages
restlån kan overføres til et nyt fartøj, som låntager køber (hvis låntager og nyt fartøj opfylder betingelser for lån).
Statslån til akvakultur ophørte ultimo 2008 og der gives ikke længere nye statslån.
Eksisterende lån til akvakultur fortsætter uændret og afvikles som aftalt ved bevillingen af lånet.
Løbetiden på akvakulturlån er:
20 år på fast ejendom
10 år på andre investeringer.
Lovgivning mv.
Her kan du finde lovgivning og information om, hvordan Udbetaling Danmark behandler dine persondata.
Hvis du har spørgsmål eller er uenig i en afgørelse, der er truffet af Udbetaling Danmark, Tilskud, lån og garanti, kan du sende Digital Post til Tilskud, lån og garanti
Når du, som ejer af en personligt ejet virksomhed, er i kontakt med Udbetaling Danmark, behandler Udbetaling Danmark oplysninger om dig som led i sagsbehandlingen. Disse oplysninger kaldes personoplysninger.