Udbetaling Danmark: Bidrag til ATP Livslang Pension

Under hver ydelse kan I se, hvor meget I skal betale i bidrag til ATP Livslang Pension.

Satser

Indberetning

En gang om måneden skal Udbetaling Danmark indberette de bidrag, der skal betales til ATP Livslang Pension for hver enkelt ydelsesmodtager.

Indberetning skal ske i eIndkomst under det særlige SE-nr., der anvendes til udbetaling af hver enkelt ydelse.

Betaling

I skal hvert kvartal opgøre det samlede ATP-bidrag og bidrag til Obligatorisk Pensionsordning, der skal betales af de enkelte typer af ydelser.

Bidragene opkræves af Samlet Betaling, og betalingen skal derfor ske til dem.

Betalingen kan foretages på følgende måder:

  • Via et tilsendt indbetalingskort i Digital Post

  • Via en betalingsserviceaftale

  • Via et Lønservicebureau

Bidrag til ATP og Obligatorisk Pensionsordning kan ikke betales via e-fakturering. Det fremgår af særskilte bekendtgørelser om de overførelsesindkomster, som Udbetaling Danmark udbetaler, hvordan bidragene skal betales.

Betalingsfrister

I kan se betalingsfristerne i tabellen herunder:

KvartalBetalingsfrist
1. kvartal1. juli
2. kvartal1. oktober
3. kvartal1. januar
4. kvartal1. april

Hvis bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag.

Renter

I skal betale renter fra forfaldsdatoen, og indtil Samlet Betaling har modtaget betalingen.

Samlet Betaling opkræver renter efter lov om renter ved forsinket betaling. Renten er en årlig rente, der svarer til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 pct.

I kan finde den gældende rentesats på siden om Samlet Betaling.

Læs mere

Opdateret 18.12.2024