Falske SMS'er i omløb
Er du i tvivl, skal du aldrig klikke på et link i en sms. Hvis uheldet er ude - se hvad du skal gøre på Sikker Digital
Er du i tvivl, skal du aldrig klikke på et link i en sms. Hvis uheldet er ude - se hvad du skal gøre på Sikker Digital
I kan her læse om regler og satser for ATP-bidrag og OP-bidrag af offentlige ydelser.
Bidragene går til ATP Livslang Pension, som bliver udbetalt til ydelsesmodtageren ved folkepensionsalderen.
Det er obligatorisk at betale ATP-bidrag og OP-bidrag, når I som a-kasse udbetaler dagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge.
Personer, der får efterløn, kan frit vælge, om de vil betale ATP-bidrag, men det er obligatorisk at betale OP-bidrag.
Det er obligatorisk at betale ATP-bidrag og OP-bidrag, når I som kommune udbetaler fleksløntilskud, kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge og uddannelseshjælp.
I skal kun betale ATP-bidrag, når I udbetaler tabt arbejdsfortjeneste for supplerende ydelse ved pasning af handicappet barn og tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.
I skal kun betale OP-bidrag, når I udbetaler supplement til brøkpension og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.
Det er obligatorisk at betale ATP-bidrag og OP-bidrag, når I udbetaler barselsdagpenge, seniorpension og førtidspension (ny ordning).
Det er obligatorisk at betale OP-bidrag, når I udbetaler fleksydelse og førtidspension (gammel ordning), men det er frivilligt, om ydelsesmodtageren vil betale ATP-bidrag.
Det er også frivilligt for modtagere af delpension, om de vil betale ATP-bidrag.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) skal betale ATP-bidrag, når der udbetales VEU-godtgørelse til forsikrede og ikke-forsikrede lønmodtagere.
Det er obligatorisk at betale OP-bidrag og OP-tillæg, når I udbetaler Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).