Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Erhvervssygdom

En erhvervssygdom er en sygdom, som skyldes påvirkninger på arbejdet, gennem kortere eller længere tid. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme.

Hvad er en erhvervssygdom

Der skelnes mellem to typer af arbejdsskader, erhvervssygdomme og arbejdsulykker. En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under.

Det vil sige, at sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet, og at sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen er kendt i den medicinske forskning. Påvirkningen skal have fundet sted i mere end 5 dage, ellers skal det anmeldes som en arbejdsulykke.

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme via anmeldesystemet ESS.

Du kan læse mere om erhvervssygdomme på aes.dk

Anmeld en erhvervssygdom

Alle erhvervssygdomme skal anmeldes via selvbetjeningsløsningen ESS.

Du skal indsende anmeldelser samme dag, som du udfylder dem. Kladder gemmes kun samme dag, som de oprettes.

Det er en stor hjælp, hvis du udfylder anmeldelsen med information om patientens praktiserende læge. Hvis du er praktiserende læge, bliver anmeldelsen automatisk udfyldt med informationer fra din profil i ESS.

Overblik i ESS

Foruden at at anmelde erhvervssygdomme i ESS kan du:

  • Se dine tidligere sendte anmeldelser med tilhørende fakturaer for honorar

  • Se uafsluttede anmeldelser gemt som kladde (Kun på dagen for oprettelse af kladden)

  • Søge i dine tidligere sendte anmeldelser

Hvem kan anmelde en erhvervssygdom

Du kan anmelde en erhvervssygdom i ESS hvis du er:

  • Læge

  • Tandlæge

  • Repræsentant fra læge- eller tandlægepraksis

  • Anden sundhedsfaglig rolle med anmelde adgang til ESS

Du skal bruge MitID for at få adgang til at anmelde erhvervssygdomme. Hvis ikke du har MitID i forvejen, kan det bestilles hos MitID Erhverv.

Honorar for anmeldelser

Læger og tandlæger er berettiget til et honorar for indsendte anmeldelser af erhvervssygdomme via ESS. Honorar for anmeldelser udbetales af Arbejdstilsynet til den anmeldende læge eller tandlæge.

Andre anmeldere er ikke berettiget til et honorar.

Læs mere om lægers anmeldepligt og ret til honorar her

Hvis din medarbejder bliver syg

Hvis din medarbejder får en sygdom, som følge af arbejdet, skal du bede medarbejderen om at gå til lægen. Din medarbejders læge har pligt til at anmelde en erhvervssygdom via anmeldelsessystemet ESS.

Når sygdommen er blevet anmeldt bliver sagen behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). AES indhenter nødvendige helbredsoplysninger og afgør, om din medarbejder har ret til erstatning.

Som arbejdsgiver, har du pligt til at give oplysninger om arbejdet og udførelsen af dette. AES kontakter dig, hvis der er brug for oplysninger fra dig. Du får en orientering, hvis sagen anerkendes.

Så længe du betaler dine bidrag til AES, koster det dig ikke noget, hvis en af dine medarbejdere bliver syge. Erstatningen bliver betalt af AES direkte til din medarbejder.

Opdateret 07.05.2024