Systemleverandør: Tilslutning til ATP’s webservice for deling af borgeres ATP-oplysninger

Som systemleverandør har I mulighed for at tilslutte jer ATP’s webservice, der gør det muligt for borgere aktivt at dele deres ATP-oplysninger med virksomheder og offentlige myndigheder.

Om webservicen

ATP har udviklet en webservice, hvor borgere – via en selvbetjeningsløsning – kan vælge at dele deres ATP-oplysninger med en virksomhed eller en offentlig myndighed i Danmark. ATP-oplysningerne omfatter indbetalinger til ATP Livslang Pension foretaget af arbejdsgivere og øvrige aktører.

Deling af ATP-oplysninger kan være relevant i en række sammenhænge – for eksempel i forbindelse med et baggrundstjek ved rekruttering eller ved sagsbehandling, hvor dokumentation er påkrævet.

Integration og tilslutning

Tilslutningsaftale Ønsker I at tilslutte jer webservicen, skal der indgås en tilslutningsaftale med ATP. Aftalen udarbejdes med udgangspunkt i den til enhver tid gældende grænsefladebeskrivelse og skal leve op til kravene i databeskyttelsesforordningen (EU-forordning 2016/679). Det betyder blandt andet, at personoplysninger skal behandles sikkert og i overensstemmelse med gældende lovgivning, og at borgeren skal informeres om sine rettigheder. Grænsefladebeskrivelsen indeholder den tekniske dokumentation for webservicen, herunder specifikationer for datafelter, datatyper, datastrukturer og fejlbeskeder.

Kontakt ATP for mere information

For mere information om tilslutningsaftalen eller for at få tilsendt grænsefladebeskrivelsen, kan I kontakte ATP’s kundeservice. Kontaktoplysningerne finder I nederst på siden.

Læs desuden mere om deling af ATP-oplysninger på virk.dk og borger.dk.

Opdateret 21.05.2025