Har du brug for hjælp?
Her kan du få overblik over de mest almindelige begreber, og hvad du skal have styr på i forbindelse med slutafregning af din kompensation.
Du skal logge ind med din NemID medarbejdersignatur for at indberette til slutafregningen. Du skal selv indsende din indberetning til slutafregningen. Din revisor eller andre kan ikke indberette for dig.
Vær opmærksom på, at datoerne i videoen vedrører en anden kompensationsperiode.
Sådan gør du
Når du er logget ind, ser du automatisk oplysninger om din virksomhed og en opgørelse over din udbetalte kompensation, samt den eller de perioder, du skal indberette din virksomheds faktiske omsætning for. Tjek, at oplysningerne er korrekte, før du går videre.
Nederst på siden skal du læse betingelserne for at modtage kompensation og tage stilling til, om din virksomhed lever op til betingelserne.
Hvis din virksomhed ikke lever op til betingelserne, har du her mulighed for at anmode om at tilbagebetale hele kompensationen.
Vær opmærksom på, at datoerne i videoen vedrører en anden kompensationsperiode.
Sådan gør du
Du skal her tage stilling til, om du ønsker at forkorte en eller flere kompensationsperioder.
Dette kan være relevant for dig, hvis din virksomheds omsætning i en periode var bedre end forventet, og din virksomhed dermed ikke har haft et omsætningstab på 30 % i hele den periode, du har modtaget kompensation for.
Du har kun mulighed for at forkorte til perioder, der var mulige at vælge i ansøgningen og som fremgår af bekendtgørelsen.
Vær opmærksom på, at datoerne i videoen vedrører en anden kompensationsperiode.
Sådan gør du
Du ser kun denne side, hvis du tidligere har angivet, at din virksomhed i en periode havde forbud mod at holde åbent.
Du skal angive, om din virksomhed har haft 0 kr. i omsætning i perioden med forbud mod at holde åbent.
Du har også mulighed for at fravælge kompensationen for perioden uden forbud mod at holde åbent, så du kun modtager kompensation for perioden med forbud mod at holde åbent. Dette kan fx være relevant, hvis din virksomhed har haft en normal omsætning i perioden uden forbud mod at holde åbent, og derfor ikke har haft et omsætningstab på mindst 30 %.
Vær opmærksom på, at datoerne i videoen vedrører en anden kompensationsperiode.
Sådan gør du
Du har mulighed for at ændre i hvilke ejere og medarbejdende ægtefæller, der skal indgå i slutafregningen.
Har din virksomhed ikke ændringer til ejerforhold i kompensationsperioden, skal du svare på, om du ønsker at fjerne en eller flere ejere eller medarbejdende ægtefæller fra slutafregningen. Hvis du fjerner en ejer, kan du vælge, at en anden ejer skal overtage kompensationen.
Mindst én ejer i hver kompensationsperiode skal indgå i slutafregningen.
Ejerskifte i kompensationsperioden
Hvis din virksomhed har haft ejerskifte i kompensationsperioden, skal du tage stilling til, om den nye ejer skal overtage den tidligere ejers kompensation. Den nye ejer kan først modtage kompensation fra den dag, denne er indtrådt i virksomheden, til og med sidste dag i kompensationsperioden.
Vælger du ikke en ny ejer, vil kompensationen for den fratrådte ejer frafalde virksomheden.
Fratrådte ejere
Hvis en ejer er fratrådt virksomheden, uden en ny ejer er tiltrådt, så vil kompensationen frafalde virksomheden, fra den dato ejeren er fratrådt.
Ejeren kan kun beholde kompensationen for den periode, som ejeren har været registreret som reel ejer af virksomheden. Den udbetalte kompensation for den resterende periode vil frafalde virksomheden.
Der kan ikke udbetales kompensation for flere ejere, end der oprindeligt er søgt for.
Vær opmærksom på, at datoerne i videoen vedrører en anden kompensationsperiode.
Faktisk omsætning
For at kunne beregne den endelige kompensation skal du indberette din virksomheds faktiske omsætning i kompensationsperioden. Du skal ikke medregne moms eller udbetalt kompensation i den faktiske omsætning.
Dokumentation for omsætning
Dokumentation for din virksomheds faktiske omsætning kan eksempelvis være:
Udtræk fra regnskabsprogram
Saldobalance
Kontoudtog for kompensationsperioden.
Dokumentationen skal altid vedhæftes i pdf-format. Da du kun har mulighed for at vedhæfte én pdf-fil, skal du sammenflette alle de filer, du ønsker at vedhæfte.
Sådan dokumenterer du den faktiske omsætning (PDF)Krav til dokumentation
Inden du vedhæfter dokumentation for den faktiske omsætning, skal du sikre dig, at dokumentationen overholder de fire følgende krav:
Virksomhedens CVR-nummer eller navn fremgår tydeligt.
Det er let at aflæse beløbet, du har indtastet, i din dokumentation.
Det er tydeligt, hvilken periode omsætningen vedrører.
Den faktiske omsætning er opgjort på samme måde, som da du søgte om kompensation.
Referenceperioden
Da du søgte kompensation, skulle du angive og dokumentere din virksomheds omsætning i en periode, der viser din virksomheds normale omsætning. Denne periode kaldes referenceperioden. Du kan på denne side se det beløb, du angav i din ansøgning.
Har du ændringer til referenceperioden?
Hvis du opdager, at du har angivet et forkert beløb eller en forkert referenceperiode, så har du nu mulighed for at ændre i beløbet og/eller anmode om en anden referenceperiode på grund af en særlig omstændighed ved at krydse af i boksen ”Jeg har ændringer til referenceperioden”.
Du skal være opmærksom på, at hvis du foretager ændringer i indberetningen, vil det tage Erhvervsstyrelsen længere tid at behandle din slutafregning.
Særlige omstændigheder
Hvis referenceperioden ikke er retvisende for din virksomheds normale omsætning på grund af en særlig omstændighed, kan du krydse af i boksen ”Anden referenceperiode på grund af særlige omstændigheder” og vælge en retvisende periode på tre sammenhængende måneder.
Særlige omstændigheder er ekstraordinære situationer, der gør, at referenceperioden ikke er retvisende som referencegrundlag for din virksomheds nuværende omsætning. Det kan eksempelvis være barsel eller alvorlig sygdom, der har haft direkte indflydelse på din virksomheds omsætning i referenceperioden.
Anmoder du om en anden periode, skal du vedhæfte begrundelse og dokumentation for den særlige omstændighed og beskrive hvorfor den selvvalgte periode er mere retvisende end standardperioden, som Erhvervsstyrelsen har foreslået.
Sådan gør du
Hvis din virksomhed opnår den maksimale kompensation på 23.000 kr. pr. måned for hver virksomhedsejer, kan du vælge at forhøje kompensationsbeløbet. Selvom du søgte om forhøjet kompensation i din ansøgning, skal du nu igen angive, om du ønsker den forhøjede kompensation.
Virksomhedsejere uden ansatte kan modtage op til 30.000 kr. pr. måned, mens virksomhedsejere med ansatte kan modtage op til 33.000 kr. pr. måned.
Hvis du svarer ja til at forhøje kompensationen, skal du angive:
om din virksomhed har fuldtidsansatte
hvilke ejere, der ønsker den forhøjede kompensation
hvor meget, hver ejer har trukket ud til sig selv pr. måned i kompensationsperioden.
Dokumentation for fuldtidsansatte
Hvis vi ikke kan se, at din virksomhed har mindst én fuldtidsansat ud fra data fra Skat, skal du vedhæfte dokumentation for virksomhedens ansatte. Dette kan fx være lønsedler eller ansættelseskontrakter. Virksomhedens ejere og eventuelle medarbejdende ægtefæller tæller ikke med i opgørelsen af ansatte. Dokumentation for udtrukket beløb
Du skal dokumentere, hvor meget hver ejer har trukket ud til sig selv i gennemsnit pr. måned i kompensationsperioden. Dokumentationen kan fx være virksomhedens saldobalance eller lønsedler.
Sådan dokumenterer du beløbet, hver ejer har trukket ud af virksomheden (PDF)Længere nede på siden kan du læse mere om forhøjet kompensation under "Kompensation for tabt omsætning fra A-Z". Du skal acceptere betingelserne for at søge om den forhøjede kompensation, før du kan klikke Næste.
Vær opmærksom på, at datoerne i videoen vedrører en anden kompensationsperiode.
Sådan gør du
Her ser du en oversigt over din virksomheds omsætning i reference- og kompensationsperioden. Vi har beregnet virksomhedens omsætningstab ud fra de beløb, du har indtastet i ansøgningen om kompensation og i denne indberetning.
Vær opmærksom på, at datoerne i videoen vedrører en anden kompensationsperiode.
Sådan gør du
Du ser nu en oversigt over den foreløbige opgørelse.
Nederst på siden ser du differencen mellem din tidligere udbetalte kompensation og den udregnede, berettigede kompensation.
Hvis differencen er negativ, så har du fået udbetalt for meget kompensation, og hvis differencen er positiv, så har du fået udbetalt for lidt. Er der ingen difference, så har du fået udbetalt det korrekte kompensationsbeløb.
Resultatet er først endeligt, når Erhvervsstyrelsen har sagsbehandlet din indberetning.
Sådan gør du
Indtast oplysninger om virksomhedens kontaktperson. Det er vigtigt, at du angiver korrekte oplysninger, så Erhvervsstyrelsen kan komme i kontakte med din virksomhed, hvis der er brug for yderligere oplysninger til din indberetning.
Sådan gør du
Her skal du på tro og love bekræfte, at alle oplysninger er retvisende, før du kan klikke 'Næste'.
Sådan gør du
EU's støtteregler har betydning for, hvordan du skal søge, og hvor meget kompensation du kan modtage. Reglerne om statsstøtte gælder alle kompensationsordninger.
For at modtage kompensation efter afsnit 3.1 i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak er der en række betingelser, der skal være opfyldt. Du skal her erklære, at du opfylder de oplistede betingelser.
Vejledning vedr. erkl ring ved støtte under TF 3.1 Virk (PDF)Vær opmærksom på, at datoerne i videoen vedrører en anden kompensationsperiode.
Sådan gør du
Her får du en opsummering over den indberetning, du er ved at indsende.
Tjek, at alle oplysninger er korrekte, før du trykker Send.
Du vil modtage en kvittering i din virksomheds digitale postkasse senest 24 timer efter, du har indsendt din indberetning til slutafregningen. Når du har indsendt til slutafregningen, vil Erhvervsstyrelsen sagsbehandle din indberetning. Du vil modtage en besked i din virksomheds digitale postkasse med den endelige slutopgørelse.
For at kunne beregne den endelige kompensation skal du indberette din virksomheds faktiske omsætning i kompensationsperioden. Du skal ikke medregne moms eller udbetalt kompensation i den faktiske omsætning.
Dokumentation for omsætning
Dokumentation for din virksomheds faktiske omsætning kan eksempelvis være:
Udtræk fra regnskabsprogram
Saldobalance
Kontoudtog for kompensationsperioden.
Dokumentationen skal altid vedhæftes i pdf-format. Da du kun har mulighed for at vedhæfte én pdf-fil, skal du sammenflette alle de filer, du ønsker at vedhæfte.
Sådan dokumenterer du den faktiske omsætning (PDF)Krav til dokumentation Inden du vedhæfter dokumentation for den faktiske omsætning, skal du sikre dig, at dokumentationen overholder de fire følgende krav:
Virksomhedens CVR-nummer eller navn fremgår tydeligt.
Det er let at aflæse beløbet, du har indtastet, i din dokumentation.
Det er tydeligt, hvilken periode omsætningen vedrører.
Den faktiske omsætning er opgjort på samme måde, som da du søgte om kompensation.
Hvis du på ansøgningstidspunktet angav, at din virksomhed havde forbud mod at holde åbent i en del af kompensationsperioden og samtidig ikke havde omsætning i denne periode, så skal du svare på, om det stadig er korrekt. Kompensationen beregnes separat for den periode, din virksomhed havde forbud mod at holde åbent, og den øvrige kompensationsperiode, hvilket kan have betydning for beregningen af din endelige kompensation. Har din virksomhed haft forbud mod at holde åbent, samtidig med at du har haft 0 kr. i omsætning i den lukkede periode, kan du modtage kompensation for op til 100 % af omsætningstabet i den periode, din virksomhed har været påbudt lukket. For den resterende periode kan du modtage kompensation for op til 90 % af din virksomheds omsætningstab.
I alle tilfælde kan du højst modtage 23.000 kr. pr. måned for hver ejer med en ejerandel på mindst 25 %, medmindre du vælger at forhøje kompensationsbeløbet.
Hvis virksomheden opnår den maksimale kompensation på 23.000 kr. pr. måned for hver virksomhedsejer, kan du i indberetningsløsningen vælge at forhøje kompensationsbeløbet. Det er ikke muligt at forhøje kompensation i september.
Herunder kan du læse mere om hvilke krav og betingelser, du skal være opmærksom på, når du søger den forhøjede kompensation.
Kompensationsbeløb
Virksomheden kan i alt modtage op til:
30.000 kr. pr. måned pr. ejer, hvis virksomheden ikke har ansatte
33.000 kr. pr. måned pr. ejer, hvis virksomheden har mindst en fuldtidsansat målt i årsværk.
Kravet om mindst en fuldtidsansat dækker over én eller flere ansatte, der sammenlagt er ansat mindst 37 timer om ugen i din virksomhed. Det gælder også, hvis du har elever, ungarbejdere, ansatte på barsel, medarbejdere i løntilskud mv. Virksomhedens ejere og deres eventuelle medarbejdende ægtefæller tæller ikke med i opgørelsen af ansatte.
Beløb højst trukket ud af virksomheden
Hver virksomhedsejer må højst trække 23.000 kr. ud af virksomheden i gennemsnit pr. måned i kompensationsperioden.
Hvad indgår i opgørelsen af de højst 23.000 kr.?
Opgørelsen dækker grundlæggende over alle de udbetalinger, der er mellem virksomheden og virksomhedens ejere og gælder derfor alle former for:
lønninger
udbytte
hævninger til privatforbrug
afdrag på lån til virksomhedsejere
personalegoder, som skal indberettes til skattevæsenet (fx firmabil, internet og telefoni).
Dette gælder også, hvis du anvender den samme konto som både privat- og erhvervskonto.
Hvad indgår ikke i opgørelsen af de højst 23.000 kr.?
Nogle forhold indgår ikke i opgørelsen af de højst 23.000 kr. Dette gælder:
AM-bidrag
indbetaling til privat pension udbetalt direkte fra virksomheden
kørselsgodtgørelse ved brug af egen privatbil
renter på lån til virksomhedsejere
ATP.
Dokumentation
I indberetningen skal du dokumentere, hvor meget kompensation du har trukket ud til hver ejer, der forhøjer kompensationen. Dokumentationen kan eksempelvis være:
Lønseddel
Saldobalance
Kontokort eller -specifikation for mellemregninger eller hævninger.
Opgørelsen af de 23.000 kr. og skat
Selskaber skal medregne betalingen af skat i opgørelsen af de højst 23.000 kr. Det betyder, at du i ansøgningen skal opgøre det beløb, som virksomheden har overført til den enkelte ejer.
For selskaber Udbetaler din virksomhed fast løn til en virksomhedsejer, skal du medregne A-skatten for lønudbetalingen i opgørelsen. Udbetaler din virksomhed udbytte til en virksomhedsejer, skal du medregne udbytteskatten i opgørelsen. Udbytteskatten er for 2021 på 27 % af udbyttet for beløb under 56.500 kr. Vær opmærksom på, at du skal medregne udbytte i opgørelsen af de højst 23.000 kr. fra det tidspunkt, udbetalingen er overført til virksomhedsejeren. Det har dermed ikke betydning for opgørelsen, hvornår virksomheden har besluttet at udlodde udbyttet.
For personligt ejede virksomheder Hvis du er virksomhedsejer af en personligt ejet virksomhed, så skal du i opgørelsen ikke medregne evt. B-skat betalt til skattevæsenet via de faste B-skatterater.
Restskat fra 2020 indgår ikke i opgørelsen for hverken selskaber eller personligt ejede virksomheder.
Kompensationsbeløbet dækker op til 90 % af virksomhedens omsætningstab. Hvis din virksomhed i en periode havde forbud mod at holde åbent og samtidig ikke havde omsætning, dækker kompensationsbeløbet op til 100 % af din virksomheds omsætningstab i denne periode.
Dog er kompensationsbeløbet højst 23.000 kr. pr. måned for juli og august for hver ejer med en ejerandel på mindst 25 %, medmindre du vælger at forhøje kompensationsbeløbet. For september er kompensationsbeløbet højst 20.000 kr. for hver ejer.
Det endelige kompensationsbeløb Du har fået udbetalt kompensation på baggrund af dine oplysninger om forventningen til den periode, du har søgt kompensation for. Du skal nu indsende oplysninger og dokumentation om de faktiske forhold i perioden, så dit endelige kompensationsbeløb kan udregnes.
Kompensationsperioden er den periode, du har modtaget kompensation for.
Da du søgte om kompensation, var det på baggrund af din forventning om, hvor meget din virksomhed ville omsætte for i kompensationsperioden. Du skal ved slutafregningen angive virksomhedens faktiske omsætning i denne periode, så vi kan beregne det faktiske omsætningstab.
Omsætningen i din referenceperiode danner grundlag for beregningen af dit omsætningstab. Har du fx søgt om kompensation for tabt omsætning fra den 1. juli til den 30. september 2021, vil din referenceperiode som udgangspunkt være fra den 1. juli til 30. september 2019.
Alle virksomheder, der er pålagt revisorbistand, får besked via virksomhedens digitale postkasse. Du skal dermed kun have bistand fra en revisor til at indberette til slutafregningen, hvis du har modtaget et brev herom fra Erhvervsstyrelsen.
Revisoren skal bl.a. undersøge din virksomheds bogføring og faktiske omsætning i den periode, der er angivet i brevet. Inden du indberetter, skal du selv vælge en revisor, der skal bistå med slutafregningen.
Når du har indberettet til slutafregningen, får din revisor en frist på 15 hverdage til at indberette resultaterne af de aftalte arbejdshandlinger.
Krav til revisor
Din revisor skal være uafhængig. Det vil sige, at der ikke er en direkte eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet forhold mellem revisor og virksomheden.
Din revisor skal være godkendt og have et aktivt MNE-nr. Du vil blive bedt om at angive din revisors MNE-nr. og kontaktinformation i indberetningen.
Aftalte arbejdshandlinger
Revisoren skal gennemgå de oplysninger, som du har indtastet i din indberetning og udføre en række arbejdshandlinger. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke arbejdshandlinger virksomheden skal indgå en aftale med revisoren om.
Læs mere om, hvilke arbejdshandlinger din revisor skal udføre
Udgifter til revisorbistand
Du kan få dækket op til 80 % af dine udgifter til revisorbistand, hvis din virksomhed har modtaget mindre end 250.000 kr. i kompensation i perioden fra den 1. juli til den 30. september 2021. Erhvervsstyrelsen dækker dog højst 8.000 kr. af dine udgifter.
Dokumentation I din indberetning til slutafregningen skal du angive og vedhæfte dokumentation for dine udgifter til revisorbistand. Det kan fx være en faktura eller et aftalebrev. Hvis du endnu ikke har denne dokumentation, skal du i stedet dokumentere, at du er i kontakt med en uafhængig og godkendt revisor. Dokumentationen kan fx være en mailkorrespondance mellem dig og revisor. Vedhæft dokumentationen i pdf-format.