Hvis I er utilfredse eller vil klage
Hvis I er utilfredse, er I velkomne til at kontakte Samlet Betaling.
Start gerne med at ringe
Hvis I undrer jer eller er utilfredse med noget i jeres sag, anbefaler Samlet Betaling, at I starter med at ringe til Samlet Betaling. Nogle gange sker der misforståelser, som lettest bliver løst med en mundtlig forklaring.
Hvis I er utilfredse med forløbet
Hvis I ikke vil klage, men er utilfredse med den måde, Samlet Betaling har håndteret jeres sag, kan I også kontakte kundeambassadøren.
Hvis I er uenige i en afgørelse fra Samlet Betaling, kan I klage over den. Samlet Betaling skal have jeres klage, senest 4 uger efter I har modtaget afgørelsen.
Sådan klager I
I kan klage ved at ringe eller skrive til Samlet Betaling.
Udfyld klage over Samlet Betaling (med MitID)
Ring til Samlet Betaling for at klage
Hvad kan I ellers gøre?
Hvis I ikke vil klage over en afgørelse, men er utilfredse med den måde, Samlet Betaling har behandlet jeres sag på, kan I også kontakte kundeambassadøren.
Når I klager, er det vigtigt, at det er tydeligt, hvad I klager over og hvorfor.
Når I udfylder ”Klage over Samlet Betaling” her på virk.dk, får I undervejs hjælp til at give de oplysninger, som typisk er vigtige at have med i klagen.
Udfyld klage over Samlet Betaling (med MitID)
Efter I har sendt ’Klage over Samlet Betaling’, får I en kvittering i Digital Post med den tekst, I har skrevet i klagen.
Tjekliste - før I udfylder klagen
Der er ingen krav til måden, I skriver på, men I kan bruge tjeklisten her som forberedelse, før I udfylder klagen.
Hvad er der sket og hvornår? Fx at I har fået et brev med en afgørelse, I er uenige i. Skriv gerne brevets overskrift og dato.
Hvad er I uenige i eller utilfredse med?
Hvorfor er I uenige eller utilfredse?
Hvad vil I gerne opnå med klagen?
Er der oplysninger, I mener, Samlet Betaling ikke har taget højde for?
Har I dokumenter, der støtter jeres klage?
Hvis I sender klagen på en anden måde, er det en hjælp, hvis I også skriver en tydelig overskrift, fx ”Klage over Samlet Betaling”, jeres CVR-nummer og telefonnummer, så Samlet Betaling kan kontakte jer.
I kan ringe til Samlet Betaling, hvis I har spørgsmål til afgørelsen eller vil have hjælp til at klage.
Hvis I klager over en afgørelse, skal Samlet Betaling have jeres klage, senest 4 uger efter I har modtaget afgørelsen.
Sådan beregnes klagefristen ved Digital Post
Hvis brevet med afgørelsen er sendt til jer med Digital Post, skal Samlet Betaling have modtaget jeres klage senest 4 uger efter brevets dato, da I modtager brevet samme dag, som det er sendt.
Samlet Betaling skal have modtaget jeres klage senest kl. 23.59 på den dag, klagefristen udløber.
Udløber klagefristen på en lørdag, søndag, helligdag eller fredagen efter Kristi Himmelfart, bliver klagefristen forlænget til den første hverdag derefter.
Sådan beregnes klagefristen ved papirpost
Hvis brevet med afgørelsen er sendt til jer med papirpost, skal Samlet Betaling have modtaget jeres klage senest 4 uger + 6 hverdage efter brevets dato. Det skyldes, at det fysiske brev kan være 6 hverdage om at komme frem.
Samlet Betaling skal have modtaget jeres klage inden kontortids ophør på den dag, klagefristen udløber. Husk at tage højde for den tid, jeres klage er undervejs til Samlet Betaling, hvis I sender den med papirpost.
Udløber klagefristen på en lørdag, søndag, helligdag eller fredagen efter Kristi Himmelfart, bliver klagefristen forlænget til den første hverdag derefter.
Hvad sker der, hvis vi klager for sent?
Hvis vi klager for sent, sender Samlet Betaling jeres klage videre til Ankenævnet for ATP m.m., som beslutter, om der er særlige grunde til, at jeres klage alligevel skal behandles.
Når Samlet Betaling har modtaget jeres klage, undersøger Samlet Betaling jeres sag igen ud fra det, I har skrevet i jeres klage. I nogle tilfælde ringer Samlet Betaling til jer for at drøfte sagen og få flere oplysninger. Det er med til at sikre det bedste grundlag for at behandle jeres klage.
Hvad sker der med vores klage?
Hvis I klager over en afgørelse, er der en fast proces for måden, klagen behandles på.
| Samlet Betalings vurdering: | Hvad sker der med klagen? |
|---|---|
| Giver jer ret i jeres klage | I får en ny afgørelse, som erstatter den tidligere afgørelse. |
| Giver jer ret i en del af jeres klage | I får en ny afgørelse med besked om, hvilken del af klagen, I får ret i. Dog vil I i nogle situationer få en ny afgørelse fra vores system, som indeholder de dele, som I har fået medhold i. Hvis I fortsat vil klage, skal I inden for 4 uger, efter I har modtaget den nye afgørelse, give besked til Samlet Betaling. Derefter sender Samlet Betaling jeres klage videre til Ankenævnet for ATP m.m., som vurderer den. |
| Ikke giver jer ret i jeres klage | I får brev om, at Samlet Betaling ikke giver jer ret, og jeres klage bliver sendt videre til Ankenævnet for ATP m.m., som vurderer den. |
Hvad gør Ankenævnet for ATP m.m.?
Når Ankenævnet for ATP m.m. har modtaget jeres klage, får I et brev, der fortæller, hvad der nu sker. I får et nyt brev med Ankenævnets afgørelse, når de har behandlet jeres klage. I kan læse mere om Ankenævnet på atp-anke.dk
Hvis I klager over noget andet end en afgørelse
Hvis I klager over noget andet end en afgørelse, undersøger Samlet Betaling, om der er noget, der burde være gjort anderledes. I får altid svar på jeres klage.
Hvad kan vi ellers gøre?
I kan også kontakte kundeambassadøren, hvis I er utilfredse med den måde, Samlet Betaling har håndteret jeres sag på, eller I synes, der er noget, Samlet Betaling kan gøre bedre.
