Vejledning
Få hjælp til at udfylde din ansøgning om kompensation.
For at vi kan beregne den forventede kompensation, skal du angive din B-indkomst for en periode på 3 måneder, der viser den normale indkomst og dermed kan anvendes som sammenligningsgrundlag for det forventede indkomsttab.
Referenceperiode
Hvis du har været freelancer mindst 1 år, er referenceperioden fra den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019
Hvis du har været freelancer under 1 år, er referenceperioden fra den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020
Hvis du er startet efter 1. december 2019, er referenceperioden fra første registrerede B-indkomst og frem til den 9. marts 2020.
Særlige omstændigheder
Under særlige omstændighed fx barsel eller alvorlig sygdom, kan du vælge en anden periode som er repræsentativ for din B-indkomst i referenceperioden. Hvis du gør det, skal du vedhæfte dokumentation for din indkomst i den selvvalgte periode samt begrundelse for de særlige omstændigheder. Perioden skal mindst være tre måneder.
Dokumentation
Dokumentationen for B-indkomst i referenceperioden kan være indberetning til SKAT. Dokumentation for særlige omstændigheder kan være dokumentation fra offentlige myndigheder om sygdom eller barsel.
Dokumentationen skal samles i én fil, der uploades i forbindelse med ansøgningen.
Det er et krav at du har en gennemsnitlig B-indkomst på 10.000 kr. om måneden i kalenderåret 2019.
Hvis du er startet i løbet af 2019, danner en af følgende perioder grundlag for gennemsnitsberegningen:
Er du startet mellem den 1. januar og den 9. marts 2019, er perioden fra den 10. marts 2019 til og med den 9. marts 2020
Er du startet efter den 9. marts 2019, er perioden fra første registrerede B-indkomst til og med den 9. marts 2020. Du skal minimum have haft B-indkomst i en hel måned.
Under særlige omstændighed fx barsel eller alvorlig sygdom, kan du vælge en anden periode som er repræsentativ for din B-indkomst. Hvis du gør det, skal du vedhæfte dokumentation for B-indkomsten i den selvvalgte periode samt begrundelse for de særlige omstændigheder.
Dokumentation
Dokumentationen for B-indkomst kan være indberetning til SKAT.
Dokumentation for særlige omstændigheder kan være dokumentation fra offentlige myndigheder om sygdom eller barsel.
Dokumentationen skal samles i én fil, der uploades i forbindelse med ansøgningen.
Hvis du eller din virksomhed har modtaget kompensation, skal du indberette en række oplysninger og dokumentation om de faktiske forhold i kompensationsperioden, så Erhvervsstyrelsen kan gennemføre en slutafregning.
Erhvervsstyrelsen sender information til din digitale postkasse om, hvornår det er tid til at indberette, hvilke oplysninger og dokumentation du skal indberette, og hvilken frist der gælder for dig.
Når Erhvervsstyrelsen har gennemgået din dokumentation, vil du modtage en slutafregning.
Fristen for indberetning af oplysninger er den 30. september 2021.
Læs mere om, hvordan du indberetter til slutafregning af kompensation for freelancere med B-indkomst