Driftsmeddelelse
Systemet kan ikke benyttes fredag den 20. maj i tidsrummet kl. 17:30 til søndag den 22. maj 21:00 på grund af en opgradering i bagvedliggende systemer.
Systemet kan ikke benyttes fredag den 20. maj i tidsrummet kl. 17:30 til søndag den 22. maj 21:00 på grund af en opgradering i bagvedliggende systemer.
En produktionsenhed (p-enhed) er en geografisk adresse, hvorfra en given virksomhed udøver en aktivitet. Har din virksomhed aktiviteter på flere forskellige geografiske adresser, kan (og i visse tilfælde skal) du registrere disse som p-enheder under dit CVR-nummer.
Der skal være mindst en fuldtidsansat med fast tilknytning til en given geografisk adresse, før du har pligt til at registrere en p-enhed. Med fast tilknytning menes den geografiske adresse, hvorpå en given produktion finder sted, eller hvorfra en tjenesteydelse udgår, uanset om virksomheden fx fast gør rent på en skole.
Hvor en virksomhed har aktivitet på en given geografisk adresse uden at være omfattet af en pligt til at lade en p-enhed registrere, jf. ovenfor, kan virksomheden frivilligt vælge at registrere en p-enhed på adressen.
Uanset om en given virksomhed er forpligtet til at registrere en p-enhed eller gør dette frivilligt, kan virksomheden som udgangspunkt alene registrere én p-enhed på en given geografisk adresse. Dog kan en given virksomhed registrere flere p-enheder på samme geografiske adresse, hvis hver enkelt p-enhed er registreret med forskellige branchekoder. Den branchekode, som du registrerer på en given p-enhed, skal være afspejlet på det overliggende CVR-nummer.
Du kan oprette, redigere eller lukke p-enheder via Erhvervsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning på Virk.dk med et personligt NemID eller en NemID-medarbejdersignatur.
Når du har godkendt betingelserne, præsenteres du for din(e) virksomhed(er). Du kan også fremsøge andre virksomheder, hvis du anmelder på vegne af en anden virksomhed.
Klik på bjælken Produktionsenheder for at se og redigere virksomhedens eksisterende p-enhed(er) eller oprette en ny.
I dette eksempel har virksomheden mange tilknyttede p-enheder:
Klik Vis alle produktionsenheder for at se hele oversigten. Du kan sortere visningen efter Navn, P-nummer, Adresse eller Hovedbranche.
Klik Opret for at registrere en ny p-enhed eller Vis og rediger ud for en eksisterende p-enhed, som du vil redigere eller lukke.
Når du klikker Opret øverst i oversigten, skal du først acceptere betingelser for brug og igennem en startskærm.
Klik Næste for at fortsætte til indtastning.
Når du klikker Vis og rediger ud for en eksisterende p-enhed, præsenteres du for de data, du kan rette i: stamdata, branche og ophør af enheden.