Gå direkte til indhold

Midlertidig lønkompensation til virksomheder med forbud mod at holde åbent (CVR-nummer eller underliggende produktionsenheder)

Erhvervsstyrelsen

Lønkompensation for den forlængede periode

Da restriktionerne er forlænget til og med den 7. februar 2021, vil du også kunne søge lønkompensation i perioden fra den 17. januar 2021 til og med den 7. februar 2021.

Erhvervsstyrelsen åbner for ansøgninger til den forlængede periode hurtigst muligt.

Søg om midlertidig lønkompensation til hjemsendte ansatte, du ellers ville have afskediget, hvis din virksomhed er eller har været berørt af forbuddet mod at holde åbent.

Dette skal du bruge:
  • Dokumentation for, at din virksomhed er omfattet af forbud mod at holde åbent
  • En optælling af medarbejdere, som du forventer at søge lønkompensation for som følge af coronavirus/covid-19
  • En liste, der indeholder CPR-nummer, fulde navn, løn, gennemsnitlige ugentlige timetal og ansættelsesforhold (funktionær, ikke-funktionær eller elev/lærling) for hver medarbejder – evt. indtastet i csv-dokument (se nedenfor)
  • Et overblik over den periode, der ønskes kompensation for, hvis denne er individuel for hver enkelt medarbejder, indtastet i csv-dokument (se nedenfor)
  • Oplysning om navn, telefonnummer og e-mailadresse på den person, som Erhvervsstyrelsen kan kontakte i forbindelse med ansøgningen.

Søger du lønkompensation for flere end 25 medarbejdere, skal du uploade en liste i CSV-format med følgende oplysninger på hver medarbejder, der søges kompensation for:

  • CPR-nummer
  • Fulde navn
  • Kompensationsperiode
  • Ansættelsesforhold (Funktionær, ikke-funktionær eller elev/lærling)
  • Månedsløn
  • Beskæftigelsesgrad (Det gennemsnitlige ugentlige timetal)
  • Antal dage undtaget
  • Produktionsnummer (p-enhed).