Falske SMS'er i omløb

Pas på SMS’er der beder om information eller indberetning til det offentlige. Er du i tvivl, skal du aldrig klikke på et link i en sms. Lige nu modtager Virk henvendelser fra virksomheder, der har modtaget falske SMS’er om ”manglende indberetning af databehandling”.

Hvis uheldet er ude - se hvad du skal gøre på Sikker Digital

Privatlivspolitik

Denne side har til formål at oplyse dig om dine rettigheder i forbindelse med den behandling af dine personoplysninger, der finder sted, når du benytter Virk. Erhvervsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger på Virk.

Erhvervsstyrelsen behandler de oplysninger, du giver os eller vi indsamler om dig, i overensstemmelse med gældende regler. Vi er bevidste om, at dine oplysninger skal behandles med respekt for oplysningernes fortrolighed og for dit privatliv.

Virk - persondata og dine rettigheder

Privatlivspolitikken på denne side gælder ikke for selvbetjeningsløsningerne, hvor det er den enkelte myndighed, der har ansvaret. Du finder privatlivspolitikken for den enkelte selvbetjeningsløsning nederst på selvbetjeningsløsningens introside, under ”Sådan behandles dine personoplysninger”.

1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Erhvervsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger her: Erhvervsstyrelsen Langelinie Alle 17 2100 København Ø CVR-nr.: 10150817 Tlf.: 35 29 10 00 Mail: Virkredationen@erst.dk

2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

  • På e-mail: dpo@em.dk

  • På telefon: 33 92 33 50

  • Ved brev: Erhvervsministeriet, att. Databeskyttelsesrådgiver, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K

3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Forbedring af de digitale tjenester, samt personalisering af Virk. Din Ip-adresse, det CVR-nummer du logger ind for, samt det UUID, og de PID- og RID-numre, der er tilknyttet det certifikat, du anvender til at logge ind med, bliver behandlet med statistiske formål med henblik på optimering, og for at kunne levere målrettet indhold til dig, når du er logget ind på Virk. Indsamlingen af data finder først sted, når du trykker på startknappen til en selvbetjeningsløsning på Virk. Hvis du siger nej til cookies, vil der ikke blive indsamlet data til statistiske formål.

  • Kontrol i forhold til overholdelse af regler og love.

  • Desuden behandler vi navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, samt UUID (dit unikke id som er knyttet til dit MitID), samt de svar du afgiver, når du anvender guidede forløb. Virk opbevarer dine personoplysninger i max. 12 måneder efter at du sidst anvendte løsningen.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:

  • Databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen af personoplysningerne er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

  • Bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

4. Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • Almindelige personoplysninger som IP-adresse, UUID,PID-nummer, RID-nummer, CVR nr.

5. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til andre myndigheder i forbindelse med disse myndigheders varetagelse af kontrol- og tilsynsopgaver i overensstemmelse med bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

6. Hvor dine personoplysninger stammer fra

Dine personoplysninger stammer fra din brug af Virk. Hvis vi ikke modtager dine personoplysninger, vil det ikke være muligt af anvende Virk.

7. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi sletter dine oplysninger efter 5 år.

8. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne i særlige tilfælde i henhold til databeskyttelsesforordningen.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. Læs mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder på datatilsynet.dk

9. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

10. Dataansvarlig for selvbetjeningsløsninger

Det er den myndighed, der ejer selvbetjeningsløsningen, som er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger, når du bruger den. Oplysninger om den enkelte myndigheds behandling af personoplysninger og hvem der er dataansvarlig, kan du læse om på selvbetjeningsløsningens side på Virk.

11. Dataansvar for Digital Post-visningsklient på Virk

Myndigheder der afsender meddelelser i Digital Post, er ansvarlige for indhold i egne meddelelser i Digital Post visningsklient. Digitaliseringsstyrelsen er databehandler for myndighederne, og stiller adgang til data til rådighed for visningsklienten. Erhvervsstyrelsen er dataansvarlig for Digital Post-visningsklient på Virk. Dette ansvar omfatter at overholde påkrævede sikkerhedsforanstaltninger, samt ansvar for de personoplysninger, der anvendes til at vise Digital Post for virksomhederne i Digital Post-visningsklienten på Virk.

Opdateret 07.08.2024