Du kan søge om kompensation for stedbundne faste omkostninger, hvis din virksomhed:
er registreret i CVR-registeret senest den 1. november 2020
har stedbundne faste omkostninger for minimum 4.000 kroner pr. måned
har haft omsætning i en periode på minimum én måned forud for den periode, hvor virksomheden søger om kompensation
har haft en omsætningsnedgang på minimum 30 % inden for en af de to perioder:
1. marts 2021 til og med den 5. april 2021
1. marts 2021 til og med den 30. juni 2021
Du kan ansøge om 50 % af virksomhedens afholdte stedbundne faste omkostninger, dog maksimalt 150.000 kr. per måned per virksomhed eller per p-enhed.
Du skal ikke bruge revisorerklæring.
Dog har Erhvervsstyrelsen muligheden for at kræve en revisorerklæring ved ansøgninger på over 1 mio. kroner.
Du skal dokumentere virksomhedens samlede omsætning i referenceperioden, men ikke dokumentere det enkelte salg. Dokumentationen skal dække referenceperioden kan fx være:
Saldobalance (udtræk fra virksomhedens bogføring, der opsummerer periodens posteringer per konto)
Råbalance (viser samtlige kontis debetsummer og kreditsummer for en bestemt regnskabsperiode)
Posteringer på kontokort
Momssandssynliggørelse
Hvis du både søger på kompensationsordningen for faste omkostninger samtidig med at du ansøger på ordningen for stedbundne faste omkostninger, vil overlappende kompensation blive modregnet.
Vejledning om statsstøtteregler på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
Vejledning om ansøgning om kompensation for stedbundne faste omkostninger
Ansøgningsfristen er 30. september 2021