Indberet til slutafregning
Skal du indberette til slutafregning på vegne af en ikke-aktiv virksomhed, kan du her finde lige den indberetningsløsning, du skal bruge.
Klik på den ordning, du skal indberette for, i oversigten til venstre, og vælg derefter den overordnede kompensationsperiode. Som tredjepart modtager du en invitation til at indberette i Digital Post. I invitationen finder du en oversigt over de kompensationsperioder, som du skal indberette til slutafregningen for.
Sådan finder du den rigtige løsning
Du ser nedenfor de overordnede kompensationsperioder, men den ikke-aktive virksomhed kan have fået kompensation for en kortere periode. Vælg den overordnede periode, som virksomheden har fået kompensation indenfor.
Har virksomheden fx fået lønkompensation fra den 1. januar 2021 til den 30. juni 2021, vælger du perioden "30. august 2020 til 15. februar 2022" under "Lønkompensation" for at indberette til slutafregning. Når du logger ind i indberetningsløsningen, ser du kun den periode, virksomheden har fået kompensation for.