Blanketten benyttes til virksomheders ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport Ansøgningen skal udfyldes af den ansvarlige leder.
Det er et krav for opnåelse af tilladelser, at hverken virksomheden eller den ansvarlige leder har restancer til det offentlige på mere end 50.000 kr. Ved tvivl om der er restancer eller den samlede restances størrelse, kontakt da Gældsstyrelsen.
Den ansvarlige leder skal logge ind med NemID medarbejdersignatur for udfylde ansøgningen. Hvis du er 100% tegningsberettiget i din virksomhed kan du også benytte dit personlige NemID, som så fungerer som privat NemID til erhverv. Du kan læse mere om NemID her.
Når du logger ind med et af ovenstående NemID, bliver du automatisk identificeret som ansat i virksomheden med virksomhedens navn og CVR-nr. samt dit eget navn.
Yderligere oplysning om ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, herunder oplysninger om overenskomstforhold finder du under Krav til taxivognmænd.
Ansøgningen skal udfyldes af den ansvarlige leder.
Du skal have følgende parat:
- Ansættelseskontrakt mellem den ansvarlige leder og selskabet, forudsat den ansvarlige leder ikke er eneejer af selskabet.
- Informationer vedr. overenskomstforhold, hvis du ansøger om mere end én tilladelse og/eller har chauffører ansat. Det omfatter oplysninger om eventuelt medlemskab af arbejdsgiverforening eller oplysning om eventuel tegnet tiltrædelsesoverenskomst.
Se privatlivspolitik
Kontakt

Færdselsstyrelsen
Telefon: 72218899
Mandag til Tirsdag 9.00-14.00, Torsdag 9.00-14.00 og Fredag 9.00-13.00