Vejledning
Her finder I en vejledning til selvbetjeningsløsningen 'Se anmodninger om feriepenge'.
Vejledning: Se anmodninger om udbetaling af feriepenge (PDF)Hvis I er et lønservicebureau og har behov for at se data for jeres kunder, der er arbejdsgivere eller udbetaler feriepenge, er det muligt at få en 3. partsadgang til Feriepengeinfos selvbetjeningsløsninger. Det kræver, at jeres kunder tildeler jer rettigheder til deres data.
Læs mere på Virk.dk Hjælp
Det er jeres ansvar som udbetaler, at feriepengene bliver udbetalt til medarbejderen rettidigt. I må kun udbetale feriepenge indberettet til eIndkomst, når I får besked om, at medarbejderen har anmodet via Feriepengeinfo. Vær opmærksom på, at I ikke må udbetale feriepenge, der er optjent i overgangsåret fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.
I skal have medarbejderens kontooplysninger
Hvis I har registreret arbejdspladsen som feriepengeudbetaler i eIndkomst, skal I have medarbejderens kontooplysninger, så I kan udbetale feriepengene. Bliver feriepengene udbetalt af et lønservicebureau på jeres vegne, er det lønservicebureauet, der sørger for at få medarbejderens kontonummer.
På selvbetjeningen kan I se en oversigt over anmodninger om udbetaling eller overførsel af ferie. Hver anmodning har sin egen anmodningsårsag.
Anmodninger kan stamme fra lønmodtageren, arbejdsgiveren eller være automatisk dannet af Feriepengeinfo.
På selvbetjeningen kan I downloade en csv-fil med alle anmodninger. Hver anmodning er angivet med sin unikke kode.
Herunder finder I:
En vejledning til brug af csv-filen
Et eksempel på csv-filen
En oversigt over anmodningsårsager og -koder
Som feriepengeudbetaler har I mulighed for at afvise en medarbejders anmodning om udbetaling af feriepenge.
I skal udbetale nøjagtigt det beløb, som medarbejderen har anmodet om. Hvis I er uenige i beløb, antal dage eller medarbejderens anmodningsårsag, skal I afvise anmodningen på selvbetjeningen.
Hvis I afviser, fordi medarbejderens feriepenge i Feriepengeinfo ikke stemmer overens med jeres oplysninger, skal I kontakte arbejdsgiveren, som skal rette indberetningen i eIndkomst.
Hvis I afviser en anmodning på Virk.dk, vil medarbejderen få besked om dette med Digital Post, og medarbejderens feriepengesaldo vil blive opskrevet igen.
Afvisningsårsager
Her kan I se, hvilke afvisningsårsager I som udbetaler kan angive på selvbetjeningen. På selvbetjeningen kan I downloade oversigten over alle anmodninger i en csv-fil. I csv-filen er årsagerne angivet som en kode. Koderne er også beskrevet her:
Koder i webservice og csv-fil | Afvisning | Betydning |
---|---|---|
EJAFTALT | Ferie ikke aftalt med arbejdsgiver | Ansøgningen afvises, fordi ferien ikke er aftalt med nuværende arbejdsgiver. |
BETEJOPFYLDT | Betingelser for automatisk udbetaling er ikke opfyldt | Anmodningen om automatisk udbetaling af beløb under bagatelgrænsen er afvist fordi, dem der skal udbetale feriepengene vurderer, at betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt. |
SALDODIFF | Fejl i feriepengesaldo | Ansøgningen afvises, fordi saldo ikke stemmer overens med oplysningerne hos feriepengeudbetaler. |
FEJLAARSAG | Uenighed om årsag til udbetaling | Ansøgningen afvises, fordi der er uenighed om ansøgningsårsag. |
TIDLIG | Ansøgning for tidlig ift. første feriedag | Ansøgningen afvises, fordi den ligger for tidligt ift., hvornår feriepengene skal udbetales. |
KONTOOPL | Manglende kontooplysninger | Ansøgningen afvises, fordi der mangler kontooplysninger på lønmodtageren. |
GRAENSEGAENG | Manglende kontooplysninger | Ansøgningen afvises, fordi lønmodtageren bor i udlandet og arbejder i Danmark. |
LOENMODT | Annulleret af lønmodtager | Lønmodtager har bedt om at få ansøgningen annulleret. |
UDBKONK | Udbetaler konkurs | Lønmodtagers ansøgning om udbetaling af feriepenge er blevet afvist, fordi feriepengeudbetaler er gået konkurs. Feriepengene skal udbetales via en garantiordning. |
DAGEDIFF | Fejl i dage | Ansøgningen afvises, fordi feriedage på oversigten ikke stemmer overens med oplysningerne hos feriepengeudbetaler. Det kan skyldes fejl i indberetningen i eIndkomst. |
NEMKONTO | Ingen NemKonto | Ansøgningen afvises, fordi lønmodtager ikke har en aktiv nemkonto. |
UKENDT | Forkert udbetaler | Ansøgningen afvises, fordi arbejdsgiver muligvis ikke har angivet korrekt udbetaler. |
MGLINDBET | Manglende indbetaling | Ansøgningen afvises, fordi udbetaler ikke har modtaget den fulde betaling fra arbejdsgiver. |
SAGSBEHANDL | Oplysninger under behandling | Ansøgnigen afvises, fordi feriepengeoplysningerne er ved at blive behandlet. |
Udover de årsager som I som udbetalere kan angive, er der afvisningsårsager som enten angives af medarbejderen selv eller af Feriepengeinfo:
Koder i webservice og csv-fil | Årsag | Betydning |
---|---|---|
KERNE2FEJL | Fejl med ansøgning | Der er sket en fejl i beregningen af lønmodtagers ansøgning hos Feriepengeinfo. |
FPAFVIST | Annulleret | Ansøgningen er afvist af Feriepengeinfo på baggrund af en henvendelse fra lønmodtager, arbejdsgiver eller udbetaler samt en individuel vurdering. |