Hvad er en ændring?
Ved ethvert anlægsarbejde, indgreb, tilføjelse, afsøgning med metaldetektor med videre, er der tale om ændringer, der kræver tilladelse. Der er, i princippet, ingen bagatelgrænse for, hvad der skal ansøges om. Det er også underordnet, om der er tale om en permanent eller midlertidig ændring.
Eksempler på ændringer og forhold der kræver tilladelse:
opsætning af skilte, borde og bænke
opstilling af jagtskjul og foderanlæg
opstilling af containere, telte, scener, skraldespande og lignende
nedlægning af ledninger
deponering af materialer
ændringer af bygningsudseende og bygninger beliggende på fortidsmindet
oprensning af voldgrav
opsætning eller nedrivning af skure, carporte, tilbygninger
brug af metaldetektor
ændring af matrikulære forhold
dyrkning, sprøjtning og tilplantning inden for 2 meter omkring et fortidsminde
Det er i forhold til museumsloven underordnet, om der er tale om en permanent eller midlertidig løsning.