Spørgsmål og svar
Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål.
Så snart din ansøgning er færdigbehandlet, vil du modtage et brev i din digitale postkasse. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 7 hverdage, fra du har fået godkendelsesbrevet, til hele beløbet sættes ind på din NemKonto.
Alle ansøgninger behandles i den rækkefølge, som Erhvervsstyrelsen modtager dem. Sagsbehandlingstiden afhænger bl.a. af, om ansøgningen er korrekt udfyldt og dokumenteret, eller om den skal gennemgås nærmere.
Sagsbehandlingstiderne opdateres hver uge.
Du har ikke mulighed for at følge den aktuelle status på din ansøgning, hverken på Mit Virk eller ved at kontakte Erhvervsstyrelsens hotline. Du vil blive kontaktet via den mail, du har oplyst i ansøgningen, hvis vi har brug for yderligere dokumentation for at behandle din ansøgning. Hvis vi ikke har brug for flere oplysninger, vil du modtage en besked med afgørelsen på din ansøgning i din digitale postkasse. Alle ansøgninger behandles i den rækkefølge, som vi modtager dem. Sagsbehandlingstiden kan blandt andet afhænge af, om informationerne i ansøgningen stemmer overens med data indhentet fra offentlige registre, eller om ansøgningen er udfyldt og dokumenteret korrekt. Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt. Du kan på Erhvervsstyrelsens hjemmeside se de generelle sagsbehandlingstider. De fortæller, hvornår vi generelt forventer at have behandlet din ansøgning.
Hvis du allerede har fået godkendt en ansøgning og vil søge for en længere periode eller for en anden periode, så skal du i din næste ansøgning søge for hele den periode, du ønsker kompensation for. Det vil sige, at hvis du fx i den første ansøgning har fået kompensation fra den 1. november 2020 til den 31. januar 2021, men også gerne vil søge om kompensation fra den 1. september 2020 til den 31. oktober 2020, så skal du indsende en ny ansøgning fra den 1. september 2020 til den 31. januar 2021. Vi modregner allerede modtaget kompensation i de overlappende perioder. Hvis du har søgt, men ikke har modtaget et svar på din ansøgning, så skal du vente med at søge igen, til din ansøgning er færdigbehandlet.
Du skal kunne dokumentere, at du har haft et indkomsttab i kompensationsperioden som følge af en eller flere coronavirus/covid-19-relaterede restriktioner på mindst 30 % sammenlignet med samme periode sidste år.
Har du haft et indkomsttab på mindre end 30 %, er du ikke berettiget til at søge ordningen.
Indkomsttabet på 30 % opgøres samlet ud fra de restriktioner, du har angivet, at du er berørt af. Hvis du fx er berørt af to restriktioner og du har oplevet et indkomsttab på 15 % i forhold til hver restriktion, så vil du samlet set have et omsætningstab på 30 %. Du er dermed berettiget til at søge kompensation for tabt indkomst. Hvis du kun er berørt af én restriktion, så skal du have et samlet indkomsttab på mindst 30 % i forhold til denne restriktion.
Hvis du opnår en indkomst på mere end 800.000 kr. for indkomståret 2020, kan du blive mødt med et krav om tilbagebetaling af den udbetalte kompensation.
I beregningen af din skattepligtige indkomst indgår de indkomster, som ikke er kapitalindkomst. Desuden medregnes evt. aktieindkomst fra selskaber som der er ansøgt om kompensation på baggrund af.
De nærmere detaljer for, hvilken indkomstregistrering der indgår i beregningsgrundlaget, herunder hvordan eventuelle skatteoptimerende forhold med- eller modregnes, er ved at blive afklaret.
Alle beregningerne foretages efter eventuelt am-bidrag og indbetaling til privat pension.
Når Erhvervsstyrelsen har modtaget din ansøgning, vil du få tilsendt en kvittering til din digitale postkasse. Har du ikke modtaget en kvittering inden for 24 timer, har du ikke indsendt din ansøgning korrekt. Du skal derfor indsende din ansøgning på ny.