Anmeld asbestarbejde til Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet

Som arbejdsgiver har du pligt til at anmelde asbestarbejde til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal så vidt muligt foretages 3 dage inden, arbejdet sættes i gang.

Dette skal du bruge:

Når du anmelder asbestarbejde til Arbejdstilsynet, skal du angive følgende oplysninger:

  • Datoer for arbejdets tidligste påbegyndelse og forventede afslutning

  • Navne på de personer, der forventes at skulle udføre arbejdet

  • Oplysning om deres uddannelse og dato for evt. helbredsundersøgelse

  • Den asbesttype, der skal arbejdes med

  • Den forventede mængde asbestholdigt affald

  • Kort beskrivelse af arbejdets art og omfang

  • Kort beskrivelse af arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler

  • Kort beskrivelse af beskyttelsesforanstaltninger