Som anmelder kan du kun oprette og anmelde arbejdsulykker for de produktionsenheder (p-numre), som du har fået adgang til. Hvis du har brug for at kunne anmelde for andre produktionsenheder, skal du kontakte din virksomheds NemLogin administrator.
Med anmelderrettighed i EASY, kan du anmelde arbejdsulykker for din virksomhed.
Dette skal du bruge:
- Din NemID medarbejdersignatur (se fanen 'Ny bruger', hvis det er første gang du skal anmelde en arbejdsulykke).
- Har tilskadekomne et CPR-nummer, kan du nøjes med at angive dette. Har tilskadekomne ikke et CPR-nummer, skal du indtaste fulde navn, adresse, køn, fødselsår og statsborgerskab.
- Oplysninger om ansættelsesforhold og ansættelsessted, herunder ansættelsesdato, årlig indtægt, stillingsbetegnelse og erhvervsmæssig status.
- Oplysninger om ulykken, herunder beskrivelse af hændelsen, hvad der gik galt, samt hvordan og hvor ulykken skete.
- Oplysninger om tilskadekomnes uarbejdsdygtighed som følge af ulykken.