Find svar på oftest stillede spørgsmål om den endelige lønkompensation
Læs mere om, hvorfor kompensationsbeløbet kan ændre sig afhængig af, om virksomheden har foretaget ændringer i slutafregningen eller ej.
Her kan du læse mere om de faktorer, der har indflydelse på det endelige kompensationsbeløb, når virksomheden ikke har foretaget ændringer i slutafregningen.
Det endelige kompensationsbeløb beregnes ud fra de oplysninger, virksomheden har indtastet omkring de ansattes faktiske forhold i hjemsendelsesperioden samt den faktiske og indberettede løn i eIndkomst.
Den gennemsnitlige månedsløn , som virksomheden oplyste på ansøgningstidspunktet i 2020, var et gennemsnitligt skøn af den forventede indberettede og udbetalte løn i hjemsendelsesperioden. Det skyldes, at der i mange tilfælde blev ansøgt om kompensation forud for hjemsendelsesperioden. Den oplyste løn på ansøgningstidspunktet svarer derfor ikke nødvendigvis til de faktiske forhold fore indberettede lønperioder i eIndkomst. Hvis der er indberettet en lavere eller højere løn i eIndkomst i kompensationsperioden end oplyst i ansøgningen, vil dette påvirke det endelige kompensationsbeløb.
Hvis lønnen ikke er registreret i de perioder, der er modtaget kompensation i, eller de indberettede lønperioder ikke stemmer overens med optjeningsperioden, skal virksomheden kontakte Skat for at få registreret lønnen i de korrekte perioder for dermed at undgå at skulle betale kompensationen tilbage.
Under Beregningseksempler kan du se de felter i eIndkomst, som danner grundlag for beregningen af kompensationsbeløbet.
På ansøgningstidspunktet skulle virksomhederne angive en hjemsendelsesperiode for de ansatte og selv fratrække evt. dage og perioder, hvor den ansatte ikke var berettiget til lønkompensation. Dette kunne eksempelvis være dage, hvor:
den ansatte skulle genindkaldes på arbejde
den ansatte afholdte ferie uden løn
virksomheden forventede at modtage andre tilskud eller ydelser for den ansatte og kunne derfor ikke kompenseres i dele af hjemsendelsesperioden.
Dage hvor virksomheden ikke skulle modtage kompensation
Da beregningen af kompensationen på ansøgningstidspunktet var baseret på en samlet hjemsendelsesperiode, skulle virksomhederne i deres ansøgning omregne arbejdsdage til kalenderdage ved at medtage weekender, helligdage mv., når de i ansøgningen opgjorde antallet af dage, hvor der ikke skulle modtages lønkompensation.
Hvis der fx skulle fraregnes en uges ferie for en ansat, skulle virksomheden angive 7 kalenderdage under Dage undtaget i ansøgningen. Dage undtaget skulle således angives som kalenderdage, og virksomhederne kunne i den forbindelse anvende skabelonen Antal dage undtaget til at beregne forholdet mellem kalenderdage og den ansattes kontraktuelle arbejdsdage, som skulle fratrækkes i kompensationsperioden.
I slutafregningen beregnes det endelige kompensationsbeløb ud fra kontraktuelle arbejdsdage
Kontraktuelle arbejdsdage er dage, hvor den ansatte skulle have mødt på arbejde, hvis ikke virksomheden var berørt af coronavirus/covid-19. Kontraktuelle arbejdsdage omfatter også genindkaldelsesdage, feriedage eller dage hvor den ansatte holder tjenestefri med løn, samt helligdage og weekender, hvor den ansatte skulle have mødt på arbejde.
Årsagen til at det endelige kompensationsbeløb beregnes ud fra kontraktuelle arbejdsdage er, at virksomheder kun er berettiget til kompensation for de dage, hvor den ansatte skulle have været på arbejde og dermed ville have optjent løn.
Hvis virksomheden har opgjort genindkaldelsesdage som kontraktuelle arbejdsdage på ansøgningstidspunktet, betyder det, at virksomheden har fået udbetalt mere kompensation for den genindkaldte ansatte, end virksomheden har været berettiget til, fordi virksomheden har opgjort for få dage som genindkaldelsesdage i ansøgningen. Derfor skal denne andel af den udbetalte kompensation betales tilbage i forbindelse med slutafregningen, hvor det endelige kompensationsbeløb beregnes.
Under Beregningseksempler kan du se et eksempel på, hvordan kontraktuelle arbejdsdage påvirker kompensationsbeløbet.
Hvis kompensationsperioden ikke består af hele lønperioder, vil dette påvirke kompensationsbeløbet. Har virksomheden eksempelvis fået lønkompensation fra den 9. marts til den 31. marts 2020, er virksomheden således ikke blevet kompenseret for en fuld månedsløn.
Bemærk også, at for både funktionærer, ikke-funktionærer og elever/lærlinge gælder et loft på 30.000 kr. om måneden pr. fuldtidsansat. Dvs. det er det maksimale kompensationsbeløb, virksomheden kan modtage for den ansatte, uanset hvilken løn virksomheden har udbetalt. Kompensationsloftet fastsættes på baggrund af den ugentlige arbejdstid, hvor en fuldtidsansat som udgangspunkt er fastsat til minimum 37 timer pr. uge. Hvis den ansatte arbejder mindre end fuldtid (37 timer om ugen), vil det månedlige kompensationsloft blive reguleret forholdsmæssigt.
Under Beregningseksempler kan du se eksempler på, hvordan kompensationsloftet påvirker kompensationsbeløbet.
I foråret 2020 blev Erhvervsministeriet, med aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, bemyndiget til at straksudbetale alle ansøgninger modtaget frem til og med den 28. april. I praksis betød det, at ansøgningerne blev udbetalt uden manuel sagsbehandling med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden.
I forbindelse med slutafregningen kan der derfor være forhold, som viser, at virksomheden ikke opfyldte de gældende kriterier for at modtage lønkompensation. Dette kunne eksempelvis være manglende udbetaling af løn i kompensationsperioden. Er kompensationskriterierne ikke opfyldt, vil det kunne resultere i et delvist eller delvist tilbagebetalingskrav.
Her kan du læse mere om de faktorer, der har indflydelse på det endelige kompensationsbeløb, når virksomheden har foretaget ændringer i slutafregningen.
I slutafregningen beregnes det endelige kompensationsbeløb ud fra kontraktuelle arbejdsdage
For at gøre ansøgningen mere enkel for virksomhederne, blev lønkompensationen oprindeligt beregnet ud fra en samlet hjemsendelsesperiode, hvorimod den i slutafregningen beregnes ud fra de konkrete kontraktuelle arbejdsdage i de indberettede lønperioder.
Kontraktuelle arbejdsdage er dage, hvor den ansatte skulle have mødt på arbejde, hvis ikke virksomheden var berørt af coronavirus /covid-19. Kontraktuelle arbejdsdage omfatter også genindkaldelsesdage, feriedage eller dage, hvor den ansatte holder tjenestefri med løn samt helligdage og weekender, hvor den ansatte skulle have mødt på arbejde.
Årsagen til at det endelige kompensationsbeløb beregnes ud fra kontraktuelle arbejdsdage er, at virksomheder kun er berettiget til kompensation for de dage, hvor den ansatte skulle have været på arbejde og dermed ville have optjent løn. I slutafregningen er det derfor nødvendigt at beregne det endelige kompensationsbeløb ud fra kontraktuelle arbejdsdage.
Hvis virksomheden har opgjort genindkaldelsesdage som kontraktuelle arbejdsdage på ansøgningstidspunktet, betyder det, at virksomheden har fået udbetalt mere kompensation for den genindkaldte ansatte, end virksomheden har været berettiget til, fordi virksomheden har opgjort for få dage som genindkaldelsesdage i ansøgningen. Derfor skal denne andel af den udbetalte kompensation betales tilbage i forbindelse med slutafregningen, hvor det endelige kompensationsbeløb beregnes.
Kompensationen er som udgangspunkt uafhængig af, hvor mange kontraktuelle arbejdsdage den ansatte har haft i hjemsendelsesperioden. Dog skal de kontraktuelle arbejdsdage indberettes, så vi kan beregne, hvor meget der skal fratrækkes, hvis den ansatte har dage, der ikke skal kompenseres i hjemsendelsesperioden. Det kan fx hvis den ansatte har genindkaldelsesdage og/eller øvrige dage undtaget. Kompensationsdage er således kontraktuelle arbejdsdage fratrukket genindkaldelsesdage og øvrige dage undtaget. Dvs. hvis virksomheden i slutafregningen har angivet dage som ikke skal kompenseres, har det indflydelse på det endelige kompensationsbeløb.
Under Beregningseksempler kan du se et eksempel på, hvordan kontraktuelle arbejdsdage påvirker kompensationsbeløbet.
Hvis kompensationsperioden ikke består af hele lønperioder, vil dette påvirke kompensationsbeløbet. Har virksomheden eksempelvis fået lønkompensation fra 9. marts til den 31. marts 2020, er virksomheden således ikke blevet kompenseret for en fuld månedsløn.
Bemærk også, at for både funktionærer, ikke-funktionærer og elever/lærlinge gælder et loft på 30.000 kr. om måneden pr. fuldtidsansat. Dvs. det er det maksimale kompensationsbeløb, virksomheden kan modtage for den ansatte, uanset hvilken løn virksomheden har udbetalt. Kompensationsloftet fastsættes på baggrund af den ugentlige arbejdstid, hvor en fuldtidsansat som udgangspunkt er fastsat til minimum 37 timer pr. uge. Hvis den ansatte arbejder mindre end fuldtid (37 timer om ugen), vil det månedlige kompensationsloft blive reguleret forholdsmæssigt.
Hvis virksomheden fx har nedreguleret ansattes beskæftigelsesgrad i slutafregningen, vil kompensationsloftet derfor blive reguleret forholdsmæssigt, og virksomheden skal således tilbagebetale kompensation.
Under Beregningseksempler kan du se nogle eksempler på, hvordan kompensationsloftet påvirker kompensationsbeløbet.
Hvis virksomheden har afkortet hjemsendelsesperioden i forbindelse med slutafregningen, eksempelvis fordi medarbejderen er blevet genindkaldt på arbejde eller er stoppet i virksomheden i hjemsendelsesperioden, skal virksomheden tilbagebetale kompensationen for de dage, hvor medarbejderen ikke længere var hjemsendt eller ophørt i virksomheden.
Hvis virksomheden ændrer beskæftigelsesgraden (antal ugentlige timer) eller ansættelsesforholdet, vil dette have indflydelse på det endelige kompensationsbeløb.
Det kan eksempelvis være, hvis virksomheden har ændret ansættelsesforhold fra ikke-funktionær til funktionær, idet der er forskel på kompensationsgraden for ansættelsesforholdene. Virksomheden vil få kompenseret henholdsvis 75 % af lønnen for funktionærer og 90 % af lønnen fra for ikke-funktionærer og lærlinge/elever, dog maksimalt op til kompensationsloftet.
Hvis virksomheden har angivet dage i kompensationsperioden, hvor den ansatte ikke skal modtage lønkompensation (genindkaldelsesdage eller øvrige dage undtaget), vil disse dage blive fratrukket den udbetalte kompensation.
Der ydes ikke lønkompensation for 21 kalenderdage i sommerperioden fra den 9. juli 2020 til og med 29. august 2020. Det skyldes en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, indgået den 5. juni 2020. Ifølge aftalen skulle lønkompensationsordningen forlænges fra den 9. juli til og med den 29. august 2020 med et krav om, at der ikke skulle udbetales kompensation for 21 kalenderdage.
Hvis virksomheden har modtaget lønkompensation i sommerperioden, vil kompensationsloftet således blive sænket i juli eller august 2020. Dertil udbetales der ikke kompensation for de kontraktuelle arbejdsdage, som overlapper med de ovennævnte 21 kalenderdage. Under Beregningseksempler kan du se, hvordan 21 dage i sommerperioden påvirker kompensationsbeløbet.
Kompensationsgrundlaget beregnes forholdsmæssigt ud fra antallet af dage, der ligger inden og uden for hjemsendelsesperioden i lønperioden. Som udgangspunkt beregnes forholdet ud fra kalenderdage. Har virksomheden foretaget en avanceret indberetning af lønnen, beregnes forholdet ud fra kontraktuelle arbejdsdage.
Under Beregningseksempler, kan du se et eksempel på, hvordan en avanceret indberetning af lønnen påvirker kompensationsbeløbet.
Hvis virksomheden har indberettet opsparede løndele, fx fritvalgsordning og /eller opsparet ferie, indgår de også i kompensationsgrundlaget, dog vil allerede udbetalte løndele i kompensationsperioden bliver fratrukket.
I foråret 2020 blev Erhvervsministeriet, med aktstykke nr. 155 af 29. april 2020, bemyndiget til at straksudbetale alle ansøgninger modtaget frem til og med den 28. april. I praksis betød det, at ansøgningerne blev udbetalt uden manuel sagsbehandling med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden.
I forbindelse med slutafregningen kan der derfor være forhold, som viser, at virksomheden ikke opfyldte de gældende kriterier for at modtage lønkompensation. Dette kunne eksempelvis være manglende udbetaling af løn i kompensationsperioden. Er kompensationskriterierne ikke opfyldt, vil det kunne resultere i et delvist eller delvist tilbagebetalingskrav.
