Bekendtgørelse om tilskud til arealer med stivelseskartofler for 2024

I år har Landbrugsstyrelsen introduceret en koblet indkomststøtte til aktive landbrugere med arealer, hvor der dyrkes stivelseskartofler. Tilskud til arealer med stivelseskartofler er en del af den samlede CAP-plan og den politiske aftale, som blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget den 4. oktober 2021. Tilskud til arealer med stivelseskartofler har til formål at fastholde rentabiliteten i stivelseskartoffelsektoren i Danmark. For at kunne få tilskud via ordningen skal det ansøgte areal være tilplantet med en kartoffelsort egnet til fremstilling af kartoffelstivelse. Derudover skal arealet være berettiget til grundbetaling, og der skal være ansøgt om støtte herfor. Idet den pågældende bekendtgørelse alene gælder for 2023, skal der udstedes en ny bekendtgørelse for 2024. Bekendtgørelsesudkastet indeholder kun få mindre ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om tilskud til arealer med stivelseskartofler for 2024

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/01/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Landbrugsstyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1420
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation