Udkast til ændring af Plejegræs-bekendtgørelsen og kontrol- og sanktionsbekendtgørelsen

Der er tale om en ændringsbekendtgørelse, der opdaterer den nuværende hovedbekendtgørelse med henblik på den kommende ansøgningsrunde, idet der sker en opdatering af de retligt normerende kort, og hvilke arealer med tilsagn efter bekendtgørelserne om tilskud til rydning, hegning og forberedelse til afgræsning, der kan indgå. Det præciseres, at støtteordningen ikke er forenelig med solcelleanlæg eller etableringen af disse, samt der indføres konsekvenser for overtrædelse af dette, og det uddybes, at der kan ske udtræden af ordningen for at indgå i Miljøstyrelsens klima-lavbundsprojekter uden at blive mødt med et tilbagebetalingskrav. Endeligt rettes der op på en mangel i de eksisterende regler for så vidt angår endeligt ophørte virksomheder og producentskiftereglerne og en markering i tilsagnsskemaet.

  • Formel titel:

    Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer og udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik (CAP2023)

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/07/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Landbrugsstyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/803
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation