Skovrejsningsbekendtgørelsen

Formålet med tilskudsordningen er at give støtte til etableringen af skov på privat og offentligt ejede landbrugsarealer med henblik på at reducere CO2-udledningen samt bidrage med positive effekter ift. reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet, forbedring af biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse. Tilskudsordningen er baseret på frivillig medvirken. Tilskudsordningen indeholder en fast støttesats på 75.500 kr. pr. hektar skovrejsning, der noteres med fredskovspligt efter skovloven. Der ydes et fast tillæg på 15.000 kr. pr. hektar for skov, der, udover fredskovspligten, også tinglyses som urørt skov.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning

  • Forventes at træde i kraft:

    01/09/2025

  • Ansvarlig myndighed:

    Landbrugsstyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69946
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation