Nettilslutningsbekendtgørelsen

Bestemmelserne i nettilslutningsbekendtgørelsen fastlægger, hvordan net- og transmissionsvirksomheder skal anvise nettilslutningspunktet og fastsætte spændingsniveauet for elproduktionsanlæg, samt hvilke sagsbehandlingskrav og hvilken klageadgang der er i denne proces. Efter at net- og transmissionsvirksomhederne fra 1. januar 2023 begyndte at opkræve geografisk differentierede producentbetalinger er en del af reglerne i nettilslutningsbekendtgørelsen blevet overflødige. Baggrunden for at justere nettilslutningsbekendtgørelsen er dermed at sanere og forsimple bekendtgørelsen og dermed gøre den nemmere at forstå. Der er desuden i dag tre bekendtgørelser, der regulerer nettilslutning af elproduktionsanlæg, som samles i nettilslutningsbekendtgørelsen.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om nettilslutning af elproduktionsanlæg

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/07/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Energistyrelsen

  • Ministerium:

    Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/547
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation