Nye regler
Bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber
Det fremgår af moderselskabsbekendtgørelsen, at et kapitalselskab direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for et moderselskab, hvis moderselskabet 1) har hjemsted i et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz, eller 2) har hjemsted i Australien, Canada, Chile, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Israel, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA. Moderselskabsbekendtgørelsen udstedes med hjemmel i § 211 i selskabsloven, og det fremgår af lovbemærkningerne til denne, at det ved bekendtgørelsen er tanken at tillade økonomisk bistand til moderselskaber, der er beliggende i lande, der indgår i de to bedste kategorier på OECD’s landerisiko klassifikation, dvs. klassifikation 0 og 1. Med opdateringen af OECD’s landerisikoklassifikation pr. 23. juni 2023 er Taiwan overgået fra klassificering 1 til 2. Det foreslås derfor, at Taiwan udgår af oplistningen af omfattede lande i moderselskabsbekendtgørelsen. Økonomisk bistand, som er ydet i overensstemmelse med de indtil ændringen gældende regler, vil kunne opretholdes på uændrede vilkår.
Formel titel:
Bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber
Ikrafttrædelsesdato:
01/07/2024
Ansvarlig myndighed:
Erhvervsstyrelsen
Ministerium:
Erhvervsministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/534Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation