Nye regler
Lov om statsligt udpegede energiparker
Loven udmønter dele af »Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land«. Med loven bemyndiges ministeren for byer og landdistrikter til med kommunalbestyrelsens tilslutning at udpege energiparker. Et areal kan udpeges som energipark, hvis det forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en kombination heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og nationale interesser ikke taler afgørende imod. Med loven fastsættes nærmere regler om processen frem til en udpegning, herunder regler om offentlighedens inddragelse. Udpegningen af et areal som energipark medfører en række retsvirkninger i forhold til den efterfølgende planlægning for og tilladelse til projekter, der skal realisere energiparken. Det drejer sig bl.a. om en videre adgang til at dispensere fra visse regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven.
Formel titel:
Lov om statsligt udpegede energiparker
Ikrafttrædelsesdato:
01/07/2024
Ansvarlig myndighed:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Ministerium:
Kirkeministeriet
Læs den udvidede vejledning:
https://www.planinfo.dk/landsplanlaegning/statsligt-udpegede-energiparkerLæs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L166/index.htmOvenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation