Lov om implementering af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v.

Lovændringen muliggør gennemførelse af dele af det reviderede VE II-direktiv (VE III-direktivet) samt fastsættelse af supplerende regler til ReFuel Aviation-forordningen og FuelEU Maritime-forordningen. Retsakterne er en del af EU’s Fit for 55-pakke, hvor målet er at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 pct. senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne. Lovforslaget indebærer også gennemførelse af en bestemmelse om den finansielle støttes stabilitet fra VE II-direktivet. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: a) Reduktion af udledninger i transportsektoren med VE-brændstoffer b) Bestemmelse om frivillige mærkningsordninger for industriprodukter c) Rapporteringsforpligtelse til Unionsdatabasen d) Systemintegration: Bestemmelse om batterier e) Bestemmelse om den finansielle støttes stabilitet Dele af lovændringen trådte i kraft på fælles dato (1. januar 2025), mens andre dele træder i kraft 21. maj 2025.

  • Formel titel:

    LOV nr. 1676 af 30. december 2024 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven), lov om fremme af vedvarende energi, lov om gasforsyning og lov om elforsyning. (Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v.)

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/01/2025

  • Ansvarlig myndighed:

    Energistyrelsen

  • Ministerium:

    Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1676
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation