Klassificeringsbekendtgørelsen

Klassificeringsordningens formål er at ensrette og standardisere europæiske markeder for så vidt angår klassificering af slagtekroppe, indberetning af markedspriser og præsentation af slagtekroppe af kvæg og svin. Bekendtgørelsen er overordnet set en videreførelse af den nugældende klassificerings-bekendtgørelse. Bekendtgørelsen er imidlertid revideret lovteknisk, indeholder visse præciseringer og implementerer de nye ligninger fastsat af EU til klassificeringsudstyr for slagtekroppe af svin i Danmark. Langt størstedelen af de paragraffer der er udskrevet som følge af den lovtekniske gennemgang, gælder fortsat, men vil fremover kun fremgå af forordningsgrundlaget. Af hensyn til overblik er en vejledning for klassificeringsordningen under udarbejdelse. Den vil uddybende beskrive ordningen.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin og kvæg

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/03/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Landbrugsstyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/133
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation