Inddrivelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen indeholder nye regler i §§ 51 og 52 om et såkaldt fremadrettet rentestop for ikkeinddrivelsesparat gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen. De nye regler udspringer af lov nr. 1565 af 12. december 2023, som udmøntede den politiske aftale ”Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet” fra juni 2023. De nye regler betyder, at der nu ikke skal tilskrives renter på en gæld, som skyldner reelt ikke kan afdrage på. Det fremadrettede rentestop gælder således for al gæld, som ikke kan inddrives, før Gældsstyrelsen har sikret sig, at gældsposterne ikke er forældede, og at styrelsen har de korrekte oplysninger om dem. Endvidere vil skyldnere i udgangspunktet blive varslet om, at der igen tilskrives renter på en gæld, hvis gælden bliver gjort inddrivelsesparat. I disse situationer vil skyldner inden for en rimelig frist få mulighed for at betale gælden, før rentetilskrivningen går i gang

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/11/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Skatteforvaltningen

  • Ministerium:

    Skatteministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1110
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation