Nye regler
Havvandsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen er en opfølgning på lov nr. 412 af 23. april 2024 om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning, særligt lovens § 1, nr. 16-19, om ændring af §§ 25, 33 og 36 i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022 med senere ændringer (vandforsyningsloven). Bekendtgørelsen indeholder et forslag til udmøntning af bemyndigelsen i § 25, stk. 1, i vandforsyningsloven, hvorefter indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand og indvinding af grundvand og overfladevand til iblanding i afsaltet havvand ikke må ske uden tilladelse fra miljøministeren. Med bekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for ansøgning om tilladelse, om sagsbehandling af en ansøgning og om afgørelse om tilladelse. Miljøministerens beføjelse i § 25, stk. 1, er delegeret til Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.
Formel titel:
Bekendtgørelse om indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand, om indvinding af grundvand og overfladevand til iblanding heri og om vandforsyningsanlæg til brug herfor
Ikrafttrædelsesdato:
01/07/2024
Ansvarlig myndighed:
Miljøministeriet
Ministerium:
Miljøministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/798Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation