Nye regler
Formidlingsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen fastsætter regler om erhvervsmæssig formidling af udbud og salg fast ejendom og andele i andelsboligforeninger m.v. rettet mod danske forbrugere. Den nye bekendtgørelse indfører i § 28 en pligt til at vejlede forbrugere om deres mulighed for at indbringe klager eller tvister med ejendomsmæglere eller ejendomsformidlingsvirksomheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere og Klagenævnet for Ejendomsformidling. Klagevejledningen skal være klar, forståelig og lettilgængelig på ejendomsformidlingsvirksomhedens eventuelle hjemmeside, og kan derudover fremgå af de generelle aftalevilkår. Derudover skal ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder give forbrugere samme klagevejledning skriftligt på papir eller andet varigt medie, hvis der opstår en tvist med en forbruger, hvis krav afvises helt eller delvist. Bekendtgørelsen indeholder derudover en præcisering af § 12, hvorefter ejendomsværdiskat og grundskyld i salgsopstillinger skal angives med normal størrelse uden hensyn til reglerne om skatterabatordninger.
Formel titel:
Bekendtgørelse nr. 1413 af 30/11/2023 om formidling m.v. ved salg af fast ejendom
Ikrafttrædelsesdato:
01/01/2024
Ansvarlig myndighed:
Erhvervsstyrelsen
Ministerium:
Erhvervsministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1413Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation