Certificeringsordning for transportable konstruktioner

Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet en ændring til certificeringsordning for transportable konstruktioner, som følge af regeringens foreningsudspil, der indeholder en række initiativer, der tilsammen skal afvikle bureaukratiske byrder og gøre det lettere at være forening. Ændringerne i bygningsreglementet betyder bl.a., at der ikke er krav om pladsfordelingsplaner til telte med op til 500 personer. Denne ændring skal afspejles i kravene til certificering af telte. Desuden præciseres det, at der generelt ikke er krav om, at pladsfordelingsplaner og andre driftsmæssige brandkrav (brand- og evakueringsinstruks, driftsjournal mv.) skal indgå i certificeringen. Bekendtgørelse nr. 1461 af 1. december 2025 om ændring af bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner træder i kraft pr. 1. januar 2026.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner

  • Forventes at træde i kraft:

    01/01/2026

  • Ansvarlig myndighed:

    Social- og Boligstyrelsen

  • Ministerium:

    Social- og Boligministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1461
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation