Boafgiftsloven

Lovforslaget har til formål at nedsætte boafgiften og gaveafgiften ved overdragelse af familieejede virksomheder fra 15 pct. til 10 pct., at indføre et retskrav på en skematisk model for værdiansættelse af virksomheden ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget samt at udvide muligheden for overdragelse af ejendomsvirksomheder med succession ved at lempe penge-tankregler, så aktiv udlejning af fast ejendom ikke skal anses for passiv kapitalanbringelse. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om Et stærkere erhvervsliv mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti af 27. juni 2024.

  • Formel titel:

    Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af boafgiften og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetanksregler m.v.)

  • Ikrafttrædelsesdato:

    11/04/2025

  • Ansvarlig myndighed:

    Skatteforvaltningen

  • Ministerium:

    Skatteministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/369
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation