Nye regler
Bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører
Formålet med bekendtgørelsesændringen er regelsanering. Bekendtgørelsesudkastet rummer tre indholdsmæssige ændringer: - §§ 4, stk. 2 og 6, stk. 1 ændres, så det klarlægges, at der kan bruges elektroniske hjælpemidler i forbindelse med både lejers fremvisning af kørekort og udlejers pligt til at opbevare lejekontrakter i mindst 5 år ved udlejninger. Det betyder, at udlejers måde at imødekomme sine forpligtelser i disse situationer udvides. - §§ 4, stk. 4 og 5, stk. 3, nr. 4 udgår, så der fremover ikke er krav om, at der i en lejekontrakt skal fremgå visse oplysninger om tilladelser, såfremt disse er nødvendige for at anvende det lejede køretøj til den tiltænkte type kørsel. Endvidere bortfalder udlejers forpligtelse til at kræve disse tilladelser eller uddannelsesbeviser fremvist. - § 14 ændres, så beløbsgrænsen forhøjes til maksimalt at kunne være 15.000 kr. Lejer og udlejer har her mulighed for at aftale et beløb, som lejer skal holde udlejer skadesløs indtil, så længe det aftalte beløb er under beløbsgrænsen.
Formel titel:
Bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører
Forventes at træde i kraft:
01/03/2026
Se lovforslaget:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70963Ansvarlig myndighed:
Færdselsstyrelsen
Ministerium:
Transportministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70963Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation