Nye regler
Bekendtgørelse om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transport
Den nye bekendtgørelse skal afløse bekendtgørelse om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer, nr. 26 af 16/01/2012. Bekendtgørelsen fornyes, da ITS-direktivet, som bekendtgørelsen implementerer i dansk ret, blev revideret i november 2023. Revideringen af ITS-direktivet var nødvendig grundet den teknologiske udvikling siden 2010, hvor det første ITS-direktiv blev vedtaget; særligt udviklingen inden for koblet og automatiseret mobilitet, digitale mobilitetsapps og multimodal transport. Samtidig er europæiske borgeres forventning til anvendelse af digitale informationer stadig stigende, også når man bevæger sig rundt som trafikant eller bruger af offentlig transport. Udviklingen skaber behov for at øge mængden af data, der er til rådighed og at gøre det lettere for brugere (hovedsageligt tjenesteudbydere) at få adgang til dem og sammensætte dem i tjenester. Kun på den måde kan forventningen om en mere digital hverdag imødekommes. Det reviderede direktiv udvider antallet af omfattede datatyper og medtager en større del af vejnettet. Specifikt kræves også oplysninger, der ikke er digitalt maskinlæsbare, nu også gjort tilgængelige, ligesom hvert EU-land er blevet ansvarlig for, at sikkerhedsrelaterede informationer gøres tilgængelige for trafikanter ved at de anvendes i tjenester. Den nye bekendtgørelse vil indeholde bestemmelser om, at: • Sørge for, at underliggende oplysninger inden for bestemte kategorier af datatyper omsættes til datasæt, der gøres tilgængelige via det danske nationale adgangspunkt, NAP. • Sikre, at sikkerhedsrelaterede data anvendes i digitale tjenester, hvorved de bliver tilgængelige for trafikanter
Formel titel:
Bekendtgørelse om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer
Forventes at træde i kraft:
01/07/2025
Ansvarlig myndighed:
Vejdirektoratet
Ministerium:
Transportministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
Høringsdetaljer - HøringsportalenOvenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation