Bekendtgørelse om radiogrænseflader

Laveffektsradioudstyr, der kommunikerer med satellitter (LPD-S), kan anvendes uden tilladelse i frekvensbåndet 862-870 MHz med satellitsystemerne LS-4/Lacuna Space og Connecta IoT/Plan-S, som anført i ECC/DEC/(25)02, og det angives i radiogrænseflade 00 032, at de angivne vilkår for kortdistanceudstyr også gælder for LPD-S i de relevante frekvensbånd. I radiogrænseflade 00 061 tilføjes en mulighed for at kombinere to frekvensblokke til én sammenhængende kanal på 20 MHz til sikkerhedsrelateret ITS til vejtrafik i frekvensbåndet 5875-5925 MHz. Radiogrænsefladerne 00 029 og 00 051 tilpasses en revideret skabelon for radiogrænseflader. Tilsvarende skabelon anvendes i andre europæiske lande, og det er hensigten med den ensartede fremstilling af radiogrænseflader, at det bliver mere enkelt for interessenter, der anvender radioudstyr, at overskue forskelle og ligheder i reglerne i forskellige lande. De danske radiogrænseflader vil løbende blive tilpasset denne skabelon.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om radiogrænseflader

  • Forventes at træde i kraft:

    01/01/2026

  • Ansvarlig myndighed:

    Digitaliseringsstyrelsen

  • Ministerium:

    Digitaliseringsministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1421
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation