Bekendtgørelse om per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i kvæg og får

Bekendtgørelsen beskriver Fødevarestyrelsens praksis for håndtering af PFAS i får og kvæg, herunder forurening af dyrenes foder. Den fastsætter bl.a. rammerne for, hvornår styrelsen pålægger en besætning eller enkeltdyr offentligt tilsyn og efterfølgende ophæver dette ved brug af indikatorværdier, herunder hvornår en besætning/foder anses for at være hhv. under mistanke og bekræftet forurenet med PFAS. Bekendtgørelsen er et supplement til § 30 a, stk. 1, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, hvorefter der er direkte hjemmel til at håndtere konkret mistanke om eller konstatering af kemiske forureninger i foder og fødevareproducerende dyr. Formålet med bekendtgørelsen er således at øge administrationens gennemsigtighed og dermed forbedre virksomhedernes retssikkerhed.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i kvæg og får

  • Forventes at træde i kraft:

    01/01/2026

  • Ansvarlig myndighed:

    Fødevarestyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1348
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation