Der er i dag et markant og højt trusselsniveau mod energisektoren fra bl.a. cyberangreb og spionage. Desuden sker der store forandringer i energisektoren som følge af den grønne omstilling og digitaliseringen. Lovgivningen har fokus på at forebygge og modstå hændelser, som truer energiforsyningen. Det sker navnlig gennem regler om organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed for virksomheder i energisektoren. Lovgivningen omfatter virksomheder, der har betydning for forsyningen i el-, gas-, olie-, fjernvarme-, fjernkøling- og brintsektoren. Med den nye lovgivning følger også en modernisering af den eksisterende beredskabsregulering af energisektoren. Der stilles nye krav til virksomhedernes fysiske sikkerhed, cybersikkerhed og organisatoriske beredskab med det formål at sikre en høj robusthed. For eksempel stilles der krav til hvorfra net- og informationssystemer med betydning for energiforsyningen kan driftes samt tilgås via fjernadgang; udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger for indkøb, design og etablering af energiinfrastruktur; alarmer hvorved der kan reageres på fx indtrængen; netværkssikkerhed herunder netværksopdeling, der minimerer risikoen for, at cyberangreb kan sprede sig. Kravene vil desuden gradueres efter virksomhedernes forsyningsmæssige kritikalitet. Bekendtgørelsen implementerer samtidig en række tiltag til at styrke modstandsdygtighed og beredskab i energivirksomheder, herunder foranstaltninger som følger af NIS 2- og CER-direktiverne. Med bekendtgørelsen indføres der endvidere nye regler om, at Energistyrelsens niveauinddeling af virksomheder og klassificering af anlæg ud fra en femtrinskala, hvor niveau 5-virksomheder og klasse 5-anlæg anses som mest kritiske for energiforsyningen. Niveau 1-virksomheder omfatter mindre virksomheder, som vurderes relevante for forsyningssikkerheden på lokalt niveau, mens niveau 5-virksomheder omfatter virksomheder af betydning for energiforsyningen på internationalt niveau.