Bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler

Bekendtgørelsen eksisterer allerede i dag. Bekendtgørelsen ændres med henblik på at fjerne listen over desinfektionsmidler i bekendtgørelsens bilag 13. Dette skyldes, at vi har modtaget en henvendelse fra Miljøstyrelsen, som har påpeget, at godkendelse af desinfektionsmidler hører under deres resortområde. Derfor bør dette ikke fremgå af denne bekendtgørelse. Dette betyder også, at ordet "desinfektion" fjernes fra hele bekendtgørelsen, men der vil stadig være et krav om rengøring af maskiner og redskaber m.v. Derudover indsættes en ny bestemmelse i bekendtgørelsen, hvorefter det efter ansøgning kan tillades, at en linje opdeles i flere linjer, hvilket allerede er en mulighed i dag. Denne bestemmelse formaliserer gældende praksis.

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/07/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Landbrugsstyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation