Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige krav ved indførsel fra tredjelande af bestemte arter af dyr samt avlsmateriale heraf

Indførsel af levende dyr og avlsmateriale fra dyr fra tredjelande (lande uden for EU) skal ske efter krav, som reguleres af fælles EU-regler. Der er dog grupper af arter og produkkter, for hvilke EU ikke har opsat krav for indførsel til EU. Her er det op til EU medlemslandene selv at stille krav til indførsel. Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige krav ved indførsel fra tredjelande af bestemte arter af dyr samt avlsmateriale heraf opstiller sådanne krav for indførsel af en del af disse arter. I bekendtgørelsen beskrives hvilke krav, der skal opfyldes for at kunne indføre disse arter til Danmark. Der kan være arter, for hvilke der ikke er udarbejdet specifikke betingelser. I sådanne tilfælde beskriver bekendtgørelsen også, hvordan man i så fald skal forholde sig. Med denne bekendtgørelse åbnes der muligheden for, at arter, der er beskrevet krav for, kan indføres via et grænsekontrolsted, forudsat at de relevante krav opfyldes ved indførslen.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige krav ved indførsel fra tredjelande af bestemte arter af dyr samt avlsmateriale heraf

  • Forventes at træde i kraft:

    01/07/2025

  • Ansvarlig myndighed:

    Fødevarestyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/545
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation