Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø

Bekendtgørelsen implementerer EU´s direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser, der stiller krav til de foranstaltninger, arbejdsgiver skal iværksætte for at undgå, at ansatte unødigt bliver udsat for sundhedsskadelige mikroorganismer (fx virus). For at sikre, at Danmark implementerer direktivet fuldt ud, har Arbejdstilsynet foretaget enkelte tilretninger i bekendtgørelsens bilag 5 og 6. Bilag 5 i bekendtgørelsen udgør et skema over retningslinjer for indeslutningsforanstaltninger i laboratorieklasse 2-4. Bilag 6 i bekendtgørelsen udgør et skema over indeslutningsforanstaltninger for industrielle processer på indeslutnings niveau 2-4. Der er tale om enkelte sproglige præciseringer og mindre tilføjelser til bilagene. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/01/2025

  • Ansvarlig myndighed:

    Arbejdstilsynet

  • Ministerium:

    Beskæftigelsesministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1270
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation