Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.v.

Bekendtgørelsen eksisterer allerede i dag, men den ændres med henblik på at justere gebyrtaksterne på ordningen for avls- og omsætningskontrollen. For det første nedjusteres det årlige registreringsgebyr for avls- og omsætningskontrol og plantesundhedskontrol pr. år fra 7.262 til 4.410 kr. pr. 1. januar 2024. Det årlige registreringsgebyr for avls- og omsætningskontrollen blev hævet den 1. januar 2023 fra 2.354 kr. til 7.262 kr. Denne stigning havde dengang til formål, at indhente tidligere oparbejdet underskud. Dette ændres, således underskuddet i afskrives fremfor indhentes gennem en gebyrstigning. Derfor justeres gebyret. For det andet justeres basisgebyr for avlskontrol og gebyr for tillægstimer. For det tredje udfases gebyret vedrørende herkomstkontrolbesøg og overgår til bevillingsfinansiering fra 1. januar 2024. Dette betyder, at gebyret for et kombineret avls- og herkomstkontrolbesøg udgår fra 1. januar 2024. De gebyrer, som knytter sig til herkomstordningen og opgaver forbundet med reglerne i direktiv (EU) 1999/105, ophæves. Gebyret i forbindelse med eksportkontrol af forstligt formeringsmateriale, jf. bilag 1, nr. 4, i bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med kontrol m.m. med forstligt formeringsmateriale bibeholdes, men flyttes til denne bekendtgørelses bilag 2, nr. 5. Denne eksportaktivitet er ikke en del af herkomstordningen. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/01/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Landbrugsstyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation