Bekendtgørelse om Arbejdstilsynets behandling af data

Den 10. december 2025 træder bekendtgørelse om Arbejdstilsynets behandling af data i kraft. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gør det muligt for Arbejdstilsynet at indsamle og behandle, herunder foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver. Det kan fx være til identifikation af virksomheder og målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, samt analyse, forebyggelse og statistik. Arbejdstilsynet kan derudover i medfør af bekendtgørelsen videregive egne oplysninger, og oplysninger som er indhentet med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 72, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver. Bekendtgørelsen indeholder desuden en række bestemmelser om it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger, så som opbevaring, sletning, adgangsstyring osv.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om Arbejdstilsynets behandling af data

  • Ikrafttrædelsesdato:

    10/12/2025

  • Ansvarlig myndighed:

    Arbejdstilsynet

  • Ministerium:

    Beskæftigelsesministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1553
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation