Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring i pengeinstitutter m.fl.

Med Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring i pengeinstitutter m.fl. foreslås ændringer, som skal lette arbejdet for institutternes bestyrelser og præcisere visse krav i ledelsesbekendtgørelsens bilag. Disse ændringer udspringer af udspringer af drøftelser mellem Finanstilsynet og branchen i arbejdsgruppen om ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.fl. Det foreslås også at ændre anvendelsesområde for bekendtgørelse om ledelse og styring i pengeinstitutter m.fl., så investeringsforvaltningsselskaber undtages fra en række bestemmelser, der ikke er relevante for denne type selskaber, og så Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark fremadrettet omfattes af bekendtgørelsen. Endelig foreslås det at ophæve ledelsesbekendtgørelsens bilag 5 om it-strategi, it-risikostyringspolitik og it-sikkerhedspolitik, da kravene i dette bilag erstattes af fælles europæiske krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen). Af lovtekniske årsager er ændringsbekendtgørelsen efter høring opdelt i to ændringsbekendtgørelser. Ændringsbekendtgørelserne er endnu ikke vedtaget med forventes at træde i kraft d. 1/7-2024.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring i pengeinstitutter m.fl.

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/07/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Finanstilsynet

  • Ministerium:

    Erhvervsministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68522
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation