Ændring af radioaktivitetsbekendtgørelsen

Ændringen indebærer 1) ny definition af ”højaktiv åben radioaktiv kilde”, 2) at virksomhed, der ikke længere er i besiddelse af en højaktiv lukket radioaktiv kilde, skal indberette dette til Sundhedsstyrelsen inden for 21 dage, 3) at virksomheder, der har tilladelse til udledning, skal overvåge udledningen og årligt indberette resultaterne til Sundhedsstyrelsen, og virksomheder, der er omfattet af krav om underretning om udledning, skal evaluere udledningen og indberette resultaterne herfra til Sundhedsstyrelsen efter påkrav, 4) at virksomheder, der er ansvarlige for en højaktiv lukket radioaktiv kilde, skal ved henvendelse til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med overdragelse sikre, at modtageren er i besiddelse af en relevant tilladelse, inden overdragelsen finder sted, 5) at kapitel 12 om Sikring og beredskab ophæves og erstattes med ny kapitel, hvor krav til sikring af strålekilder i sikringsgruppe A, B og C stilles direkte i bekendtgørelsen i stedet for, at de stilles som krav i en sikringsplan, som tilfældet er i dag. Strafbestemmelser er konsekvensrettet som følge af ændringen i kapitel 12. Bilag 6 om Sikringsgrupper for højaktivt radioaktivt materiale er nyaffattet. Der er bl.a. ændret i de radionuklider, der fremgår af bilaget, og der er anført formel til fastlæggelse af sikringsgruppe i tilfælde af flere strålekilder.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse nr. 476 af 13. maj 2024 om ændring af bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/07/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Sundhedsstyrelsen

  • Ministerium:

    Sundhedsministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/476
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation