Ændring af bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri m.v.

Bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 ændres som følge af en ændring af fyrværkeriloven. Dette indebærer en ny bestemmelse om aldersgrænse for salg af andre pyrotekniske artikler i kategori P1, og perioden for forbrugeres anvendelse af konsumfyrværkeri tilpasses ændringen af loven. Desuden indføres en undtagelse til anvendelsesperioden, der sikrer, at detailsalgssteder kan foretage fyrværkeridemonstrationer i en afgrænset periode op til nytår. Derudover rettes et par fejl i formler til brug for udregning af sikkerhedsafstande i bilag 1, der er opstået i forbindelse med den seneste nyaffattelse af bekendtgørelsen i 2021.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/07/2024

  • Ansvarlig myndighed:

    Sikkerhedsstyrelsen

  • Ministerium:

    Erhvervsministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/730
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation